Her får I en helt igennem skøn måltidssalat med alt hvad man kan ønske sig af smag, knas, sødme og fylde 😍
Salaten består af fuldkorns speltkerner vendt i en smagfuld dressing med hvidløg, ingefær og citron og tilføjet avocado, slikærter, broccoli og rødløg. På toppen har jeg en super sprød kylling stegt med pankorasp… 👌🏻
Speltkernerne sørger for bid og mæthedsfornemmelse, de modne avocadoer bidrager med cremet fedme og slikærterne giver knasende sødme. Prikken over i’et er den sprøde, møre kylling der virkelig gør den her salat til en sand fornøjelse 😍
Alt i alt får I en virkelig lækker og mættende salat – rig på fuldkorn, vitaminer og gode fedtstoffer 👏🏻

Detaljer
4 pers
30 min
Ingredienser
- Salat
3 dl speltkerner
1/2 broccolihoved, skåret i små buketter
2 avocadoer, skåret i tern
1 rødløg, finthakket
100 g slikærter, skåret i mindre stykker
75 g blandet salat
2 spsk sesamfrø
- Dressing
1 1/2 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
1 fed hvidløg, presset
1 tsk ingefær, fintrevet
1/2 spsk sirup
salt og friskkværnet peber
- Kylling
300 g kyllingefilet
1 æg
1 dl pankorasp
salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at sætte speltkernerne til kogning i letsaltet vand.
- Kom også broccolien i en gryde med kogende vand og blancher dem et par minutter under låg – så de blir møre men med bid.
- Put ægget til kyllingen i en skål og pisk det sammen. Put pankorasp, salt og peber i en anden skål. Vend kyllingen i først æggemassen og derefter i raspblandingen.
- Steg kyllingefileterne på en pande i lidt olie ved middelvarme, 4-5 min på hver side, så stykkerne blir brune og sprøde.
- Dræn speltkerner og broccoli for vand og put i en skål sammen med avocado, rødløg, slikærter og salat.
- Rør alle ingredienser til dressingen sammen og vend i skålen, så den blandes godt med spelt og grønt.
- Anret salaten på tallerkner, skær kylling i skiver og tilføj til tallerknerne. Top med sesamfrø og servér 😍