Aftensmad, Familiefavoritter, Simremad og gryderetter, Sunde retter, Tøm køleskabet

Nem wok med kylling og grøntsager

Her får I en skøn og farverig ret, som gør glad i maven. Wok er bare altid lækkert! Og nemt og hurtigt… Den her er fyldt med grøntsager, kylling, en smagfuld sovs og knasende sesamfrø på toppen.

Wok kan varieres frit efter køleskabets indhold af kød og grønt og tilpasses i styrke alt efter, hvor børnevenligt det skal være. Sovsen, som smager helt fantastisk, binder det hele sammen og sætter virkelig prikken over i’et. Jeg elsker det smagsmix soja, sød chilisovs, lime og østerssovs skaber sammen.

Jeg brugte i den her udgave, lige præcis det grønt, jeg havde i køleskabet og lavede den i en mild version, så drengene lystigt kunne spise med. Men skal den have mere kant, kan du tilføje lidt frisk chili og/eller ingefær.

Uanset hvad du putter i, er sådan en wokret både nem og hurtig og klar på under en halv time 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 500 g kylling i tern eller strimler

  • smør el. olie til stegning

  • 1/2 broccoli i små buketter

  • 1 rødløg i skiver

  • 3 gulerødder i tynde stave

  • 2 røde peberfrugter i tern

  • 3 fed hvidløg, finthakket

  • 1 hvidkål el. kinåkål i tynde strimler

  • 1 tsk rød karrypasta

  • 4 spsk sojasovs

  • 4 spsk sød chilisovs

  • 1 spsk østersovs

  • 1-2 spsk limesaft

  • lidt salt

  • Desuden
  • 500 g nudler

  • 1/2 dl sesamfrø

Sådan gør du

  • Sæt nudlerne til kogning.
  • Steg kyllingestykkerne i lidt smør til de bruner.
  • Klargør alle grøntsager og tilsæt dem til wokken/panden, svits 4-5 min.
  • Tilføj karrypasta, soja, chilisovs, østerssovs og limesaft. Rør og lad simre 4-5 min – eller til grøntsagerne har den konsistens du ønsker.
  • Dræn nudlerne for vand og vend dem i wokken.
  • Smag til med salt og evt mere soja, chilisovs el. lime.
  • Server med sesam på toppen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*