Familiefavoritter

Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter

Rød karrygryde med ris og kyllingekødboller

0 comments

Den her ret er måske nok lidt anderledes, men på alle måder fantastisk velsmagende! Cremet og krydret med små kyllingekødboller og den lækreste sovs af bla. kokosmælk og peanutbutter. Sovsen er desuden smagt til med rød karrypasta; et blandingskrydderi, der købes færdigt, som blandt andet indeholder chili. Det er altså en ingrediens med en ganske potent smag, men mængden du bruger kan selvfølgelig tilpasses efter, hvor stærkt du ønsker det.

Der er smæk på smagen i denne ret og kombien af de lidt utraditionelle ingredienser, det kan virkelig noget! 😊

Jeg serverer karrygryden med ris og lidt gnavegrønt og så har du altså en ret der både nem, top lækker og absolut børnevenlig (bar husk at justere styrken i smagen) 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Kødboller
  • 450 g hakket kyllingekød

  • 1 tsk stødt ingefær

  • 1 fed hvidløg, knust

  • 1 tsk rød karrypasta

  • 2 spsk fiskesovs

  • smør til stegning

  • Rød karrysovs
  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 1 løg, finthakket

  • 1 rød peberfrugt i strimler

  • 1 stor dåse kokosmælk

  • 2 spsk peanutbutter

  • 2 tsk rød karrypasta

  • 1 spsk limesaft

  • 3 spsk fiskesovs

  • Tilbehør
  • Kogte ris

Sådan gør du

  • Kødboller
  • Rør alle ingredienser sammen til en fars. Form små kødboller og steg dem i lidt smør, til de er gyldne på alle sider. Tag dem af panden.
  • Rød karrysovs
  • Svits hvidløg, løg og peberfrugt på panden 3-4 minutter. 
  • Tilsæt resterende ingredienser og giv sovsen et opkog. Lad simre 5 minutter. 
  • Smag evt. til med mere karrypasta, fiskesovs og/eller lime.
  • Put kødbollerne på panden og lad dem simre sammen med sovsen et par minutter. 
  • Server hele herligheden med grove ris og lidt friske krydderurter på toppen 😍
Aftensmad, Familiefavoritter

Karbonader med stuvet kål og smørstegte kartofler

0 comments

Engang imellem må det bar gerne være sådan rigtig klassisk mormor-mad… sådan en dag var det i dag og den her ret sender mig da os li tilbage til barndoms-køkkenet; karbonader med nye kartofler og stuvet kål.

Jeg har lavet en klassisk fars, men liiige sneget lidt revet squash og kartofler ind i den – jeg syns det gør dem mere bløde og møre, perfekt til den sprøde skorpe og så sniger jeg altid gerne lidt ekstra grøntsager ind hvor jeg kan 🙂


Den stuvede kål laver jeg med spidskål frem for hvidkål – jeg syns spidskålen er lidt lettere i det.
Kartoflerne er kogt og vendt i smør og persille og så serverer jeg det med lidt bagte gulerødder… Jeg har brugt nye kartofler, da de er nemme at få fat i lige nu, men almindelige kartofler kunne også sagtens bruges.

Jeg deler her opskriften på karbonaderne, kålen og kartoflerne – så er der frit spil ift., hvad der skal serveres til. Det kunne være gulerødder, stegte majs, en grøn salat eller måske bare ingenting 🙂


Det hele er nemt at lave og bar lækkert sådan ind imellem – og børnene elsker det! Ganske som jeg selv gjorde, da jeg var barn 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

40 min

Ingredienser

  • Karbonader
  • 400 g hakket svinekød

  • 1 æg

  • 1/2 dl havregryn

  • 2 kartofler

  • 1/2 squash

  • 1 1/2 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • Panering karbonader
  • 1 æg

  • 1 dl rasp

  • 1 dl mel

  • 1 tsk salt

  • Kartofler
  • 400 g (nye) kartofler

  • 25 g smør

  • 1 håndfuld hakket persille

  • Stuvet spidskål
  • 1 lille spidskål

  • 25 g smør

  • 2 spsk mel

  • 4 dl kogevand fra kartoflerne

  • 2 dl fløde (el. mælk)

  • salt, peber, stødt muskatnød

  • 2 håndfulde hakket persille

Sådan gør du

  • Karbonader
  • Put alle ingredienser til farsen i en skål og rør godt sammen.
  • Pisk ægget til panering sammen i en skål og bland rasp, mel, salt og peber i en anden skål.
  • Form karbonader af farsen og vend dem først i æg, derefter i raspblandingen.
    Steg dem i godt med smør.
  • Kartofler
  • Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  • Smelt smør på en pande eller i en gryde og tilføj det hakkede persille.
  • Dræn kartoflerne for vand og vend dem sammen med smør og persille.
  • Stuvet spidskål
  • Hak kålen groft og kog den i 3-4 min. Dræn kålen for vand.
  • Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Rør til det ikk klumper mere.
  • Tilføj vand og fløde til gryden lidt af gangen, til du får den konsistens du ønsker. Rør godt imens.
  • Tilføj kålen til gryden, vend persille i og smag til med salt peber og muskat.
  • Server som det er eller med en god salat 🙂
Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Cremet pastaret med kylling, bacon og tomat

0 comments

Drengene er retur fra deres søde farmand – det betyder lidt mere børnevenlige retter på bordet og jeg må bare sige, at denne er en virkelig skøn en af slagsen – også for de voksne 🙂
I panden er pasta vendt i en cremet tomat/pestosovs, suppleret af kylling, stegt bacon og peberfrugt.
Ikke så mange dikkedarer men masser af velsmag og cremet lækkerhed.

Retten her er båre hurtig og nem at lave, præcis som det skal være, når man har et par banditter rendende, der også kræver sit. Hvis du synes, kan kyllingen sagtens skiftes ud med pølser 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 300 g pasta

  • 200 g bacon i tern

  • 1 løg

  • 3 fed hvidløg

  • 300 g kyllingebryst

  • 1 rød peberfrugt

  • 100 g soltørrede tomater

  • 1 1/2 spsk tomatpuré

  • 1 spsk rød pesto

  • 1 dl fløde

  • 3 dl vand

  • 1 hønsebouillonterning

  • 1/2 spsk paprika

  • 1/2 – 1 tsk salt

  • lidt peber

Sådan gør du

  • Sæt pastaen til kogning.
  • Put bacon på en dyb pande og lad det stege 3-4 minutter.
  • Hak løg og hvidløg fint og tilføj til panden, svits til løgene blir bløde.
  • Skær kyllingen i tern og tilføj til panden. Lad det stege med til det bruner.
  • Hak de soltørrede tomater groft og skær peberfrugten i strimler – tilføj til panden, steg med et par minutter.
  • Tilføj tomatpuré, pesto, fløde, vand og bouillonterning. Rør godt og lad det simre nogle minutter – til bouillonterningen er opløst. 
  • Tilføj paprika og smag til med salt og peber.
  • Dræn pastaen for vand og vend i panden. Så er det faktisk klar.
  • Server med en grøn salat eller et godt stykke brød og top evt med lidt parmesanflager.

Inspiration til flere pastaretter? Prøv disse!

  • Cremet pastaret med kylling og blomkål, find opskrift her.
  • Pastaret med oksekød og svampe, find opskrift her.
  • Cremet pastaret med laks og spinat, find opskrift her.
Bagværk, Cookies, Familiefavoritter

Peanutbutter-cookies med chokolade

0 comments

Jeg har testet en hel del forskellige versioner af peanutbutter cookies gennem tiden; med lidt peanutbutter, med meget peanutbutter, med og uden chokolade osv og er nået frem til en virkelig skøn variant! Sprøde cookies, som er chewy indeni, fyldt med peanutbuttersmag, salt fra knasende peanuts og sødme fra chokolade – muuuums! De er både nemme og hurtige at lave – det var et kriterie da opskriften skulle laves.


Jeg har puttet nogle af cookiesne i små poser, sat fint bånd på og delt ud til naboer og familie. Bar li en lille hilsen ved døren, det er altså hyggeligt 🙂

De tar under 30 min fra start til slut og er dermed en meget overskuelig lille treat.


Spis dem til kaffen, lav dem til et hyggeprojekt med ungerne, eller spred glæde ved at dele dem ud – lav evt. en dobbeltportion og gør det hele 🙂

Detaljer

Antal

12 stk

Forberedelse

15 min

Bagetid

10 min

Ingredienser

  • 75 g smør, stuetemperatur

  • 2 1/2 spsk peanutbutter (brugte en creamy vatiant) 

  • 50 g brun farin

  • 50 g rørsukker

  • 1 æg

  • 75 g hvedemel

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 tsk vanillesukker

  • 50 g peanuts, grofthakkede

  • 100 g mælkechokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pisk smør, peanutbutter og begge slags sukker lyst og luftigt med håndmixer. 
  •  Pisk ægget i.
  • Tilføj mel, bagepulver og vanillesukker til skålen og rør godt sammen ved lav hastighed.
  • Vend peanuts og chokolade i dejen.
  • Form kugler af ca. 1 spsk str og sæt dem på en bageplade med god afstand imellem, da de flyder ud. Drys lidt peanuts og chokolade ovenpå dem. 
  • Bag 8-10 min til de er gyldne.
  • Afkøl på rist – de blir først sprøde, når de er kølede, så ingen panik over bløde cookies.
  • Server og nyd. 

Flere opksrifter på cookies? Prøv disse:

  • De bedste cookies med chokolade og hasselnødder, find dem her
Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter

Kyllingenuggets med sesamdip

0 comments

Kyllingenuggets er jo bare en herlig spise! Hapse venlige, sprøde og med det møreste kød indeni. Denne udgave er stegt med sesamfrø for ekstra knas og serveres med den lækreste dressing ever – som i virkelig god altså! 🙂

Jeg serverede dem med gnavegrønt for drengene og de åd! Jeg selv spiste dem med en god salat til og jeg må bare sige, at tilfredsheden var stor hele vejen rundt om bordet.

Nuggetsene er både nemme og hurtige og perfekte på dage, hvor det godt bare må gå hurtigt. De er super hyggelige at spise som fingermad til lidt grøntsagsstave mv.

Laver du dem, så husk dressingen, som er fantastisk, virkelig smagfuld og som bare lige sætter prikken over i’et.

Det hele kan være klar på bare 30 minutter.

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Sesamstegte kyllingenuggets
  • 600 g kyllingeinderfilet

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 spsk paprika

  • 1 dl hvedemel

  • 2 æg, sammenpiskede

  • 2 dl sesamfrø

  • smør el. olie til stegning

  • Sesam-dip
  • 1 dl sojasovs

  • 1 dl østerssovs

  • 1/2 spsk sød chilisovs

  • 2 spsk sesamfrø

  • Forslag til servering
  • Grøntsagsstave, gulerødder, agurker, peberfrugt mv.

  • Pasta

  • Salat

Sådan gør du

  • Sesamstegte kyllingenuggets
  • Rør mel, salt, peber og paprika sammen og vend kyllingestykkerne i melblandingen.
  • Drys overskydende mel af og vend så de melede kyllingestykker i først æg og derefter sesamfrø.
  • Steg kyllingestykkerne sprøde og gyldne i lidt smør eller olie.
  • Sesam-dip
  • Rør alle ingredienserne sammen og server det til dine nuggets sammen med valgfrit tilbehør.
Bagværk, Familiefavoritter, Kager

Koldhævede klassiske kanelsnegle

0 comments

Årh kanelsnegle! Findes der noget bedre..? Svampede, snaskede, søde og helt uimodståelige. Denne her version er koldhævet; det er ofte sådan jeg foretrækker at bage, så er der nemlig lynhurtigt, lækkert og lunt hjemmebag, når man står op om morgenen.

De her kanelsnegle er bagt i et ovnfast fad, hvor de får lov at hæve lidt sammen under bagning. Det sikrer skønne, bløde kanter og holder remoncen inde.

De er bagt med kardemomme og lidt vanille, hvilket giver fantastisk smag til dejen. Til remoncen har jeg tilføjet et lille strejf af ingefær, hvilket jeg synes klæder de klassiske snegle utroligt godt, men er du ikke til det, kan det bare udelades.

Står du og skal bruge kanelsnegle her og nu, kan du sagtens lade dem hæve og bage på dagen, så bruger du bare 50g gær i stedet for den smule, der er brugt i denne opskrift og lader dem hæve en time ved stuetemperatur.

Uanset hvad, smager de helt fantastisk!

Her får I min bedste opskrift på bløde, luftige og helt klassiske kanelsnegle.

Detaljer

Antal

Ca. 20 stk

Forberedelse

30 min

Hævetid

Natten over

Ingredienser

  • Dej
  • 2 dl lunken vand

  • 15 g gær

  • 1 æg

  • 2 spsk sukker

  • et nip salt

  • 1 tsk stødt kardemomme

  • 1/2 tsk vanillesukker

  • 450-500 g hvedemel

  • 75 g stuetempereret smør

  • Kanel-remonce
  • 125 g smør

  • 125 g brun farin

  • 2 spsk kanel

  • 1 spsk mandelmel (kan udelades, med giver god smag og hjælper med at holde remincen i kanelsneglene)

  • 1/2 tsk stødt kardemomme

  • 1/2 tsk stødt ingefær (kan udelades)

  • Pensling
  • 1 æg, sammenpisket

Sådan gør du

  • Dej
  • Opløs gæren i vandet og rør æg, sukker, salt, kardemomme og vanillesukker ud i.
  • Tilsæt 400g af melet og smørret og rør det hele sammen med en røremaskine eller en håndmixer med dejkroge.
  • Tilsæt det sidste mel lidt efter lidt, til passende konsistens opnås. Dejen skal være fast, glat og blød og ikke klistre for meget.
  • Sæt dejen til hævning 1 time ved stuetemperatur for lige at skyde hæveprocessen i gang og lad den derefter hæve natten over i køleskab.
  • Næste morgen tager du dejen ud og lader den vågne ved stuetemperatur mens remoncen laves.
  • Kanel-remonce
  • Pisk alle ingredienserne godt sammen med en håndmixer til en fast sammenhængende masse.
  • Rul dejen ud til en rektangel og smør remoncen godt ud på den – sørg for at komme ud i alle kanter.
  • Rul dejen sammen til en lang pølse af skær skiver af ca. 2 cm hver.
  • Placer sneglene i 3 ovnfaste fade beklædt med bagepapir. Stil dem med ca. 1/2 cm afstand imellem hver, da de hæver godt op.
  • Pensl med et sammenpisket æg og bag 20 min., til, de er fint gyldne.
  • Lad dem køle let og top med en god tyk glasur. Servér og nyd 🙂
Familiefavoritter, Morgenmad

Tynde, sprøde og nemme pandekager

0 comments

Vi elsker pandekager herhjemme! I alle afskygninger… 🙂 Meget ofte er de på morgenmenuen i weekenden og nogen gange også som dessert til aftenmenuen..

Jeg elsker mine pandekager sådan helt tynde, sprøde i kanten og bløde i midten. Perfekte til at fylde med alverdens lækkerier. Disse her er smagt til med vanille, kardemomme og citron, hvilket er en virkelig lækkert smagskombi i pandekager!

De her er super nemme og kræver ikke mange minutters forberedelse og så er der altså lynhurtigt lækkerier klar! Jeg laver gerne en ordentlig portion, det er nemlig også ret lækkert at ha til den lille sult og mellemmåltider.

Jeg putter fedtstof direkte i dejen, så er jeg nemlig fri for at putte smør på panden mellem hver pandekage, det syns jeg bare er nemmere 🙂

Detaljer

Antal

Ca. 20 stk

Forberedelse

2 min

Stegetid

15 min

Ingredienser

  • 4 æg

  • 2 spsk sukker

  • 6 dl mælk

  • 250 g hvedemel

  • 1/4 tsk salt

  • 1 tsk vanillesukker

  • 1/2 tsk kardemomme

  • 1 spsk citronsaft

  • 1/2 dl olie eller smeltet smør

Sådan gør du

  • Pisk alle ingredienser sammen til en fin jævn dej.
  • Fordel lidt dej af gangen på en varm pande og vend pandekagerne når de er lysebrune i kanten.
  • Steg færdig og server med dit yndlingsfyld 🙂
Familiefavoritter, Morgenmad

Citronvafler med luftig citroncreme

0 comments

My oh my, de her vafler smager simpelthen faaantastisk….! På én gang sprøde og bløde med mild smag af citrus og vanille og med små birkes indeni.

Jeg serverede dem med en lynhurtig luftig citroncreme som tilføjede helt rigtig cremet og lækker smovs til vaflerne og som også bare smagte virkelig godt. Ja drengene tømte i hvert fald fadet og spurgte om vi ikke snart skulle have det igen 🙂

Både dejen til vaflerne og citroncremen er nemme og hurtige at mixe sammen – og så kræver det kun lidt tålmodighed, mens man venter på at vaflerne bager. Meeen man kan jo altid prøvesmage lidt undervejs.

Jeg tilføjer fedtstof direkte til vaffeldejen, så er jeg nemlig fri for at stå med det på vaffeljernet mellem hver vaffel. Hvis belægningen på din maskine er okay, burde det fungere helt fint. Alternativt putter du blot lidt smør på, inden du bager vaflerne.

Dejen er her brugt til vafler, men kan også bruges til at lave små fluffy pandekager, hvis du hellere vil det.

Uanset hvad er det en virkelig lækker start på dagen, et skønt mellemmåltid, en god dessert eller eller eller.. ja mulighederne er mange. Brug dem som du synes og nyd! 🙂

Detaljer

Antal

8 stk vafler

Forberedelse

10 min

Bagetid

20 min

Ingredienser

  • Citronvafler med birkes
  • 250 g mel

  • 1 dl sukker

  • 3 spsk. blå birkes

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 tsk kardemomme

  • 1 tsk vanillesukker

  • 1 1/2 spsk citronsaft

  • 3 dl mælk

  • 2 æg

  • 25 g smeltet el. flydende smør

  • Citroncreme
  • 1 dl piskefløde

  • 1/2 dl skyr/yoghurt naturel/græsk yoghurt/ymer

  • 1 spsk. honning

  • 1/2 tsk vanillesukker

  • 1 økologisk citron, skal og saft heraf (alternativt 1 -2 spsk citronsaft)

Sådan gør du

  • Vafler
  • Put alle ingredienser i en skål og pisk dem godt sammen med en håndmixer til du får en lind og glat dej.
  • Varm et vaffeljern op og bag dine vafler.
  • Citroncreme
  • Pisk fløden til skum.
  • Vend skyr, honning, vanillesukker og citronskal i fløden.
  • Tilsæt citronsaft lidt efter lidt og vend sammen. Smag til undervejs, så det bliver som du vil have det 🙂
  • Server dine vafler med citroncreme og evt. lidt bær.
Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter, Sunde retter

Grønnere kylling i karry

0 comments

Lækker, cremet kylling i karry på den sundere måde? Her er svaret! I denne version har jeg tilføjet både grønkål og broccoli og det smager skønt! Smagen er helt som vi kender det fra kylling i karry, bare lige med et frisk twist fra grøntsagerne også.

Jeg serverede lynhurtige blomkålsris til, bare helt simple og med lidt revet broccoli i. Det fungerede vældig godt og gør retten her ret frisk i det. Er du ikk til blomkålsris, serverer du selvfølgelig bare almindelige ris til. Det gjorde jeg fx til mine unger; én ting var det grønne præg, men at tage risene væk også, det var lige en tand for meget 😀

Stejler børnene (eller andre i hustanden :D) helt over det grønne, kan du tage lidt af kylling i karryen fra, inden du putter grønkål og broccoli i, det sker nemlig først helt til sidst, hvor retten egentlig er færdig, smagt til mv.

Uanset om du vælger blomkålsris eller almindelige ris, får du en lækker og smagfuld gryderet med varmende krydderier og masser af vitaminer. Den er nem at lave og klar på under en halv time.

Hvis du gerne vil have blomkålsris med lidt mere smag, finder du her en variation med persille og citron, som er stegt på panden.

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 350 g kylling

  • 1/2 spsk. frisk, revet ingefær

  • 1/2 tsk stødt koriander

  • 2 tsk karry

  • 1/2 tsk spidskommen

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 spsk. mild mangochutney

  • 5 dl vand

  • 2 dl (madlavnings)fløde

  • 1 dl creme fraiche

  • 1/2 broccoli

  • 1 – 2 håndfulde hakket grønkål (kan erstattes af hakket spinat)

  • Blomkålsris
  • 1 blomkål

  • 1/2 broccoli

  • lidt salt og peber

  • kogende vand

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og svits det i en gryde, til løgene bliver bløde.
  • Skær kyllingekødet i tern og tilføj til gryden, steg med til det bruner.
  • Tilføj ingefær, koriander, karry, spidskommen, salt, peber og mangochutney, steg et par minutter.
  • Tilføj vand, fløde og cremefraiche, lad det simre ca. 10 min og smag evt. til med flere krydderier og/eller mangochutney.
  • Tilføj til sidst broccoli og grønkål og lad det simre 3-4 minutter.
  • Server med blomkålsris.
  • Blomkålsris
  • Riv blomkål og broccoli på den grove side af rivejernet og put det i en skål. Hæld kogende vand over og lad det trække 3-4 min. Længere hvis du vil ha dem mere møre.
  • Dræn for vand og krydr med salt og peber, så er de klar 🙂

Aftensmad, Familiefavoritter, Mad i ovnen, Pastaretter, Tøm køleskabet

Bagt pasta med bacon, tomat og grønt

0 comments

Pasta i fad er en helt fantastisk ret, som er nem og hurtig og genial til at få ryddet ud i køleskabet. Jeg ynder at lave det om søndagen, da jeg så kan få brugt overskydende kød og grønt fra ugen og dermed tømme ud inden en ny uge og en ny madplan starter.

Denne variant blev til en farverig, cremet og smagfuld en af slagsen med bacon, tomat og grønt – alt sammen kogt ind i en krydret flødesovs. Sovsen laver jeg med fløde, cremefraiche, tomatpuré, forskellige krydderier og revet ost. Tomat klæder bare altid pasta virkelig godt og osten tilføjer lige lidt ekstra lækkerhed, når man tager en mundfuld. Og så kan jeg godt lide, når det smager af noget – derfor lidt forskellige krydderier. Cremefraiche og fløde sørger for masser af cremet lækkerhed, baconen et knasende salt twist og de friske tomater bidrager med lidt friskt og let syrligt -mums det er altså et godt mix!

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

20 min

Ovntid

15 min

Ingredienser

  • 200 g pasta

  • 1 pakke bacon i tern

  • 1/2 porre

  • 1 (skalotte)løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 røde peberfrugter

  • 6 cherrytomater

  • 50 g soltørrede tomater

  • Sovs
  • 250 g cremefraiche

  • 1/2 dl fløde

  • 2 dl vand, evt kogevand fra pastaen

  • 1 spsk tomatpuré

  • 2 tsk paprika

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1 tsk tørret basilikum

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 håndfuld revet ost

  • Topping
  • 1 håndfuld revet ost

  • 3-4 cherrytomater

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Sæt pastaen til kogning. Den skal have ca. 10 min, så den er al dente.
  • Sæt baconen til stegning på en pande.
  • Skær porrer i skiver og hak løg og hvidløg fint, tilføj alle 3 dele til panden og steg med til baconen er sprød.
  • Skær peberfrugter, tomater og soltørrede tomater i tern.
  • Put bacon, porrer, løg, hvidløg, peberfrugter, tomater og soltørrede tomater i et ovnfast fad.
  • Dræn pastaen for vand og tilføj pastaen til fadet.
  • Rør alle ingredienser til sovsen sammen og hæld den i fadet, bland alt godt sammen.
  • Top med revet ost og halve cherrytomater.
  • Tilberede 10-15 min i ovnen til osten er smeltet. Servér 🙂