Efterårsmad

Aftensmad, Efterårsmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter, Suppe, Vintermad

Tomatsuppe med pasta, kødboller og hvidløgsbrød

0 comments

Rygende varm tomatsuppe – helt oplagt på en kølig og blæsende efterårsdag! Den smagfulde og nemme klassiker falder næsten altid i god jord hos både store og små – i denne udgave lavet med pasta og kødboller i, hvilket var et hit 😊
Til suppen har jeg lavet nogle nemme, lynhurtige og super lækre hvidløgsbrød med ost; sprøde ude på, bløde indeni og med skøn smag af hvidløg og ost 😍

Det hele er klar på bare 30 min og dermed oplagt hverdags – og børnevenlig mad 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Tomatsuppe
  • 1 løg, grofthakket

  • 3 fed hvidløg, grofthakket

  • 1 spsk smør til stegning

  • 3 gulerødder, store tern

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 1 dåse tomatpuré (140g)

  • 1 spsk paprika

  • 1 tsk tørret basilikum

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 8 dl vand

  • 1 grøntsagsboulllionterning

  • 2 dl fløde

  • 2 dl små pastaer

  • 3 dl kødboller

  • Hvidløgsbrød
  • 1 ciabattabrød

  • 1/2 pk hvidløgssmør

  • 100 g revet ost

Sådan gør du

  • Svits løg og hvidløg i lidt smør i en gryde. Tilføj alle øvrige ingredienser (undtagen pasta og kødboller) og lad det simre under låg 10-15 min.
  • I mens skæres brødet i skiver, smøres med hvidløgssmørret og drysses med osten – bages i ovn 5-10 min ved 200 grader.
  • Blend alle ingredienser i gryden til en jævn suppe. 
  • Tilføj pasta og lad koge med 5-7 min. Tilføj kødboller og kog med til pasta er møre.
  • Server suppen med en klat cremefraiche og hvidløgsbrød til 😊
Aftensmad, Efterårsmad, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter, Vintermad

Thai inspireret kyllingegryde med agurkesalat

0 comments

Efterårsvejr rimer næsten på varmede simreretter, ikke sandt….?
Denne thai inspirerede kyllingegryde er en helt fantastisk en af slagsen! 🤗 Mild, rund og cremet med mør kylling og et spicy twist – serveret med let syrlig lynhurtig hjemmelavet agurkesalat, der skaber perfekt modspil til de øvrige smage.
Sovsen er lavet af blandt andet kokosmælk, som gør den cremet og lækker og smagt til med rød karrypasta, så styrken kan varieres efter smag.. 😊
Det hele er serveret med de hvideste ris jeg ku finde – det skal bar til nogle gange, ikk?
Tilsammen får du et helt eminent smagfuldt og lækkert mix og så er det endda klar på under 30 min – så blir det faktisk ikk bedre 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Kyllingegryde
  • 600 g kyllingefilet

  • 2 spsk smør til stegning

  • 3 dl kokosmælk

  • 1 1/2 dl vand

  • 1 hønsebouillonterning

  • 2 tsk rød karry (mere for stærkere udgave)

  • 1 tsk brun farin

  • 1 spsk fiskesovs

  • 1/2 spsk limesaft

  • 1 rød peberfrugt, skåret i tern

  • Agurkesalat
  • 1 agurk

  • 1 squash

  • 4 spsk hvidvinseddike

  • 1/2 tsk salt, lidt friskkværnet peber

  • 1 1/2 spsk sukker

  • 1 dl vand

  • 1 spsk hakket, frisk rosmarin

  • Desuden
  • 4 dl ris

Sådan gør du

  • Kyllingegryde
  • Sæt ris til kogning.
  • Skær kyllingen i mindre stykker og svits den i smør i en gryde til den bruner let.
  • Tilsæt alle øvrige ingredienser og lad simre 10 minutters tid.
  • Agurkesalat
  • Skær agurken i tynde skiver og lav strimler af squashen med en kartoffelskræller. 
  • Put begge dele i en skål sammen med øvrige ingredienser. Rør sammen og lad trække, mens sovsen simrer færdig.
  • Jævn evt sovsen i kyllingegryden lidt, smag til og server med ris og agurkesalat 😊
Aftensmad, Efterårsmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter, Tøm køleskabet, Vintermad

Lasagnegryde

0 comments

Jeg har glædet mig til at dele denne ret med jer! Den er på alle måder perfekt til efteråret; sådan en rigtig hygge og comfortfood agtig ret, som bare smager skøøønt! Og som er let at lave.

I får her en cremet og smagfuld lasagnegryde fyldt med kød og grøntsager. Det minder unægteligt en del om almindelig lasagne – og så alligevel ikk, for denne tilberedes udelukkende i en gryde og er klar på noget kortere tid end en ovn lasagne 😊 Lasagnepladerne stikkes simpelthen direkte i gryden og koger sammen med sovsen. Nemt og lækkert!

Denne udgave af lasagne er vældig oplagt på en hverdagsaften, men er også ret genial om søndagen til at få tømt ud i grøntsagerne inden en ny uge skydes igang… 😊
I det hele taget en hverdags – og børnevenlig ret som passer perfekt til gråvejr eller på dage, hvor man bar trænger til rigtig hyggemad 🤗

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 1 – 2 spsk smør til stegning

  • 3 fed hvidløg, finthakket

  • 1 løg, finthakket

  • 500g hakket oksekød

  • 3 gulerødder, groftrevet

  • 4 stængler bladselleri, finthakket

  • 1 squash, groftrevet

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 2 spsk tomatpuré

  • 2 stk okseboullionterninger

  • 4 -5 dl vand

  • 6 lasagneplader, knækket i mindre stykker

  • 1/2 spsk tørret basilikum

  • salt og peber

  • 50g revet ost

Sådan gør du

  • Put løg, hvidløg og smør i en stor gryde- sauter til løgene er klare og bløde.
  • Tilføj kødet og lad det brune godt under omrøring.
  • Tilføj derefter gulerødder, bladselleri og squash sammen med hakkede tomater, tomatpuré, boullionterninger og vand. Lad det simre ca. 10 minutter.
  • Kom lasagnepladerne i og lad dem koge med i 10 min eller til de er møre.
  • Tilføj basilikum og smag til med salt og peber.
  • Server i dybe tallerkner og top med revet ost 😊
Bagværk, Dessert, Efterårsmad, Kager

Nem blommetærte

0 comments

Det bugner af blommer alle vegne for tiden – det smager af tidligt efterår! 🤗 Tryl nogle af dem ned i denne skønne tærte, som både er nem og hurtig at lave og smager skønt! Selve grundopskriften på kagen er super nem og består i bund og grund af noget så simpelt som en luftig æggesnaps, der vendes sammen med lidt mel og bagepulver og så er dejen klar. Jeg har desuden puttet lidt marcipan i dejen – jeg syns det klæder blommerne og nødderne.. men er man ikke til et hint af marcipan, kan det bare udelades.
Har du ikke blommer på lager, kan de udskiftes med æbler/pærer, bær eller andet frugt – tærten kan bruges til det hele… 😊 Lige til denne årstid, ville æbler også være super oplagt – evt kunne så tilføjes lidt kanelsukker på toppen af tærten.
Uanset hvad er tærten super nem og top lækker og perfekt med en klat cremefraiche til – eller en kugle vanilleis eller måske en hurtig vanillecreme af let pisket fløde og vanillesukker 😍

Detaljer

Antal

6-8 pers, Ø24 cm

Tilberedning

10 min

Ovntid

35 min

Ingredienser

  • 2 æg

  • 150 g sukker

  • 125 g hvedemel

  • 1 tsk bagepulver

  • 50 g revet marcipan

  • 300 g modne blommer

  • evt. perlesukker og hakkede mandler/nødder til pynt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 °C varmluft.
  • Pisk æg og sukker godt sammen.
  • Vend hvedemel, bagepulver, vanillesukker og marcipan i skålen.
  • Fordel dejen i en springform (ca 24 cm i diameter) foret med bagepapir i bunden og smurt på kanterne.
  • Fjern stenene i blommerne og skær dem i halve og læg dem i et mønster på tærten.
  • Drys evt. med perlesukker og hakkede mandler/nødder.
  • Bag kagen ved 175 °C varmluft i 30-35 minutter, indtil den er gylden og gennembagt.
  • Server blommekagen, gerne lun, med is, flødeskum eller creme fraiche til 😊
Efterårsmad, Salater, Tilbehør, Vintermad

Efterårssalat med honningstegte blommer

0 comments

Her får I en super simpel og smagfuld blommesalat…. 😊
I bunden er der rucola og spinat vendt i balsamico og ovenpå er der honningstegte blommer, cremet feta og knasende valnødder…. 🤗
De søde blommer skaber fint modspil til den friske salat og toppingen sørger for både creme og knas.
Den tar sådan ca. 10 min at lave og kan bruges til li præcis, hvad du synes – den er god! 😊

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

10 min

Ingredienser

  • 6-8 små modne blommer

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 spsk honning

  • 50 g spinat

  • 50 g rucola

  • 1 spsk balsamico eddike

  • 1 lille håndfuld fetaost, smuldret

  • 1 lille håndfuld hasselnødder, hakkede

Sådan gør du

  • Fjern sten fra blommerne og skær dem i skiver. Opvarm en pande og put olie og honning på. Vend blommerne i og lad stege 2-3 min.
  • Imens vendes spinat og rucola sammen med balsamico og anrettes på et fad.
  • Placér blommerne på salaten og top med feta og valnødder, servér 😊
Efterårsmad, Grød, Morgenmad, Sunde retter, Vintermad

Bagt grød med pærer, æbler og valnødder

0 comments

Bagt grød – jeg elsker det! Og nu hvor efteråret banker på, er det for alvor sæson igen… Derfor får I her en rigtig efterårsudgave; bagt grød med æbler og pærer – masser af smag, duft, knas og herlighed i denne skønne morgenmad, som er lynhurtig at smække sammen! Den kræver lidt tid i ovnen, men det faktisk meget godt, for imens kan du smutte i bad, gå en tur, ordne lidt praktisk eller bar hygge med ungerne – og så klarer grøden sig selv imens 🤗

Bagt grød kan laves lige med den frugt, gryn og krydderier du har i skabet og smager herligt serveret med lidt yoghurt, skyr el. lign – evt. et skvæt sirup for ekstra luksus 👌🏻 Får I ikke spist det hele til morgenmaden, smager den også fortrinligt til eftermiddagskaffen – den er både sød og sund og faktisk ret kageagtig, men uden at være syndig 😊

I øvrigt også god at ha med på tur! Skær den i små snitter og så er der til en lækker, mættende snack på farten 😊

Den her udgave er lavet med pærer og æbler – det var hvad jeg havde og så er den krydret med kardemomme, ingefær og lidt vanille – et virkelig herligt mix! Men har du fx ferskner, bananer eller bær på lager, kan du sagtens bruge det i stedet og krydre med hvad du synes 😊

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

8 min

Ovntid

35 min

Ingredienser

  • 1 pære og 1 æble (el. 2 pærer el. 2 æbler)

  • 1 1/2 dl havregryn

  • 5 dadler

  • 1/2 dl kokosmel

  • 1 håndfuld hakkede valnødder

  • 1 spsk sukker

  • 1/2 tsk kardemomme

  • 1/2 tsk ingefær

  • 1 tsk vanillesukker

  • 2 æg

  • 1 1/2 dl mælk

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær pære og æbler i tern og fordel i bunden af et ovnfast fad – enten smurt eller med bagepapir. Gem 1/2 pære til pynt.
  • Rør resterende ingredienser sammen i en skål og fordel ovenpå frugten i fadet, rør lidt rundt. 
  • Skær den halve pære i både og pynt med den og lidt hakkede valnødder.
  • Bag 35 min i ovn.
  • Server med yoghurt/skyr og evt lidt sirup 😊
Aftensmad, Efterårsmad, Mad i ovnen, Vintermad

Farsbrød i fad med kartofler og rosmarinsovs

0 comments

Efteråret indbyder til varmende simreretter, mad i ovnen mv. Sidstnævnte er lige hvad du får her; mørt farsbrød med rosmarin/flødesovs og kartofler – det er alt i ét fad, når det er bedst.
En virkelig skøn og smagfuld ret, der faldt i god jord hos både store og små og som bonus passede den sig selv i ovnen det meste af tiden… 😊

Jeg synes den karakteristiske rosmarinsmag klæder det milde kød og kartoflerne rigtigt godt, men er man ikk til rosmarin, kan man skifte det ud med en anden krydderurt eller bare lave flødesovsen helt plain.

Uanset hvad, var det både nemt og lækkert – også for småfolket 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

15 min

Ovntid

40 min

Ingredienser

  • Farsbrød
  • 500 g hakket svinekød (eller kalv/flæsk)

  • 1 løg

  • 3 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 1 dl havregryn

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1/2 – 1 dl mælk

  • Rosmarinsovs
  • 3 dl bouillon

  • 2 1/2 dl fløde

  • 2-3 stængler frisk rosmarin

  • 1 spsk balsamicoeddike

  • lidt salt og peber

  • Desuden
  • 500 g kartofler

  • 1/2 porre

Sådan gør du

  • Farsbrød
  • Hak løg og hvidløg og rør sammen med kød, æg, havregryn, salt og peber. Tilsæt mælk lidt ad gangen (du skal muligvis ikk bruge det hele), bar til farsen er fast uden at være tør. Form er farsbrød og læg i et ovnfast fad.
  • Skær porrer og kartofler i skiver og læg i bunden af fadet uden om farsbrødet.
  • Rosmarinsovs
  • Tag rosmarinbladene af stænglerne og hak dem fint. Put dem i en gryde sammen med bouillon, fløde og balsamico. Giv et kort opkog og smag til med salt og peber. Hæld sovsen i fadet.
  • Put fadet i en forvarmet ovn og tilbered ca 40 min ved 200 grader.
    Server med en grøn salat 😊
Aftensmad, Efterårsmad, Mad i ovnen, Sunde retter, Vintermad

Koteletter i fad med svampe og blomkål

0 comments

Vanvittig velsmagende ovnret – perfekt til efteråret… Koteletter i fad med blomkål og champignoner i en lækker sovs med smæk på smagen… 😊 Champignon og hvidvin gir smag til sovsen, de aldente blomkål tilfører friskhed og sprødhed og koteletterne blir skønt møre… 👌🏻
Jeg serverede det med perlebyg, men grove ris eller lign kunne også være brugt 😊 Det nemt! Og klar på godt en halv times tid 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

15 min

Ovntid

20 min

Ingredienser

  • 600 g koteletter

  • 1 spsk dijonsennep

  • lidt salt og peber

  • smør til stegning

  • 2 skalotteløg

  • 200 g champignoner

  • 1 dl hvidvin

  • 1 1/2 dl grøntsagsbouillon

  • 1 1/2 dl cremefraiche

  • 150 g blomkål

  • persille til topping

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Smør koteletterne med dijon og krydr dem med salt/peber. Steg dem på en pande i lidt smør, bare lige til de er godt brunede. Put koteletterne i et ovnfast fad.
  • Hak løgene groft og skær champignon i skiver, svits begge dele på panden 3-4 min. 
  • Hæld hvidvin på og lad det simre et par minutter, til alkoholen er fordampet. 
  • Tilføj bouillon og cremefraiche, rør godt og lad simre 4-5 min. Smag evt til med lidt salt og peber.
  • Del blomkålen i små buketter og placer dem i fadet sammen med koteletterne. Hæld sovsen i fadet og giv det 20 min i ovnen.
  • Drys med persille og server med perlebyg, ris el. lign.
Aftensmad, Efterårsmad, Mad på 30 minutter, Retter med fisk, Sunde retter, Tøm køleskabet, Vintermad

Grønkålsvafler med tunsalat og grønt

0 comments

Skønne, sunde og farverige grønkålsvafler med tunsalat og masser af grønt; rig på vitaminer, protein og bar sprængfyldt af gode sager og så det endda både nemt og hurtigt at lave også… 🙂 Vaflerne er sprøde udenpå og lækre bløde indeni og kan fyldes med lige hvad du synes.

Vaflerne her er lavet med grønkål, men det kunne også ha været spinat eller broccoli, der blev blendet i dejen – eller et mix. Uanset hvad gør den grønne farve noget godt for både øjne, appetit og sundhed.

Vaflerne her er i øvrigt glutenfri, men har du ikke majsmel på lager, kan du bruge hvedemel i stedet.

Vaflerne er i sig selv rimelig neutrale i smagen, så det er klart fyldet der gør forskellen. Her er brugt et farverigt og smagfuldt mix af kål, peberfrugt, gulerødder og avocado sammen med tunsalaten – det smagte herligt! Men du kan bruge lidt det kød og grønt, du har på lager. En rest kødsovs eller lidt skinketern ville fx også være godt i.

Vaflerne laves ved at blende alle ingredienser sammen og så bare bage vafler af dejen – klar på 10 minuttr og klar til lækkert fyld 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

15 min

Ingredienser

  • Vafler
  • 4 æg

  • 180 g majsmel (el. hvedemel)

  • 2 dl (havre)mælk

  • 100 g frisk grønkål

  • 1/2 tsk salt og lidt peber

  • 1 tsk bagepulver

  • Tunsalat
  • 2 dåser tun i vand

  • 1 lille rødløg, finthakket (kan udelades)

  • 1 spsk citronsaft

  • 6 spsk skyr el. yoghurt naturel

  • 1 spsk mayonnaise

  • salt og peber

  • Øvrigt fyld
  • Lilla spidskål (el. salat), fintsnittet

  • 2 gulerødder, skåret i tynde stave

  • 2 avocadoer, skåret i skiver

  • 1 rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 2 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  • Vafler
  • Put alle ingredienser i en blender og blend til fin jævn dej.
  • Steg vafler i lidt smør i et opvarmet vaffeljern
  • Tunsalat
  • Dræn tunen for vand/olie og rør den sammen med de øvrige ingredienser sammen – smag til med salt og peber.
  • Snit grøntsagerne og saml din vaffel efter smag 🙂
Aftensmad, Efterårsmad, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter, Sunde retter, Tøm køleskabet, Vintermad

Krydret grøntsagsgryde med oksekød

0 comments

Denne gryderet er krydret, lunende og comfortfood agtig – perfekt til eferåret! 😊
Fyldt med grøntsager fra køleskabet, hakket oksekød og godt med krydderier – den smager skønt! Den er sund og så tager ikke mange minutter at bikse sammen… 👏🏻
Perfekt som nem hverdagsmad eller til weeekenden, hvor der skal tømmes ud i køleskabet… 😊
Spis den som den er, server den med et godt brød til eller med ris hvis du er meget sulten.

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 300 g hakket oksekød

  • smør til stegning

  • 2 skalotteløg, finthakket

  • 3 fed hvidløg, finthakket

  • 3 gulerødder, skåret i tern

  • 250 g sød kartoffel, skrællet og skåret i tern

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 3 dl vand

  • 1 spsk æblecidereddike el. citronsaft

  • 1 squash, skåret i tern

  • 1/2 broccolihoved i små buketter

  • Krydderier
  • 1 spsk paprika

  • 2 tsk muskatnød

  • 1 tsk koriander

  • 1 tsk kardemomme

  • 1 tsk stødt ingefær

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1 tsk salt

  • lidt peber

Sådan gør du

  • Brun oksekødet i lidt smør i en gryde.
  • Tilsæt løg, hvidløg og alle krydderierne, lad simre et par minutter.
  • Tilsæt gulerødder, sød kartoffel, hakkede tomater, vand og eddike – lad det simre under låg ca. 10 min. 
  • Tilsæt så broccoli og squash og lad simre yderligere 5 min.
  • Smag til og servér, evt. med lidt hakket persille på toppen