Pizza

Aftensmad, Familiefavoritter, Mad i ovnen, Mad på 30 minutter, Pizza

Lynhurtig hjemmelavet pizza med kartofler og mozzarella (hævefri)

0 comments

Begejstringen ville ingen ende tage, da jeg fandt ud af, at man kan lave en hjemmelavet pizza fra bunden, bogstaveligt talt, på 20 min! Det kan man, hvis man erstatter mel med bagepulver – så elimineres al hævetid og dejen er klar til brug, lige så snart den er æltet sammen. Så er det bare på med yndlingsfyldet og så i ovnen 10 minutter – voila!

Og hvordan bliver en bund uden gær så…? Jeg synes faktisk at det bliver lige præcis, som det skal være. Tynd, sprød og lækker. Jeg mærker ingen forskel, bortset fra, at pizza lige pludselig blev en lynhurtig max 30 minutters hverdagsret – ja jeg er altså fan! 🙂

Bundne kræver bare 4 ingredienser og ovenpå har jeg, i denne udgave, puttet en grøn pesto, parmaskinke, kartofler og mozzarella – det smager skønt! Og kræver ingen tilberedning udover at ælte dejen og smække fyldet på. Du kan selvfølgelig sagtens bruge fyld, der kræver længere; hjemmelavet tomatsovs, kødsovs osv., men skal det bare gå stærkt, er det her en lækker kombi 🙂

Hvis du kan få din ovn op på 250 grader, så gør det (bagetid 5 – 6 min), men ikke alle ovne kan det. Min egen kan fx max komme op på 230 grader. Men det er også helt fint, så er bagetiden bare 8 – 10 min.

Hvis du har en bagesten eller et bagestål, så brug det! Jeg lærte om denne opskrift på et italiensk madlavningskursus (fantastisk kursus i øvrigt! noget for dig? se her), hvor vi bagte med bagestål og det gør altså bare en forskel; bunden bliver endnu sprødere og pizza autentisk. Men har du hverken stål eller bagesten, så går det også fint uden! 🙂

Detaljer

Antal

1 pizza

Forberedelse

10 min

Bagetid

10 min

Ingredienser

  • Pizzabund
  • 2 dl tipo00 mel

  • 1 dl vand

  • 1 tsk bagepulver

  • 1/4 tsk salt

  • Topping
  • 1/2 dl grøn pesto

  • 1 kartoffel

  • 50 g parmaskinke

  • 1/2 kugle bøfmozzarella

  • 1 tsk oregano

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 230 grader.
  • Rør alle ingredienser til dejen godt sammen og ælt dejen færdig på et meldrysset bord. Dejen skal være glat og fast og ikke klistre ret meget.
  • Rul dejen ud til en rund bund, ca 3 mm. tyk, og smør pesto på.
  • Skræl kartoflen og skær i tynde skiver, evt. med mandolinjern, og skær også mozzarellaen i skiver. Fordel skinke, kartofler og mozzarella på bunden. Drys med oregano.
  • Bag 8 – 10 min i ovnen, til kanterne på pizzaen er sprøde og gyldne. Servér 🙂

Verdens bedste Bagesten er lavet af stål – Bagestålet, Bedst i Test. Netop nu sparer du 40%!

Frokost og madpakkeinspiration, Mad i ovnen, Pizza

Nemme minipizzaer (koldhævede)

0 comments

Pizzaer er bare altid et hit, og når de laves i hapse og tag-med-på-farten venlig udgave, bliver det kun endnu bedre! Dejen til de her er rørt sammen aftenen i forvejen og så er der altså lynhurtige, nemme og friske pizzaer på dagen, du skal bruge dem. Når dejen er rullet ud til bunde, er det bare at putte dit fyld på, ind i ovnen – og vupti; lune lækre pizzaer på bare 20 min.

Jeg har i denne udgave brugt en god ketchup (du kan også bruge en færdig tomatsovs eller lave din egen, hvis det skal være en knapt så hurtig udgave), skinke, minipeperoni, cocktailpølser, mozzarella og krydderurter. De smager skønt! og ungerne elsker dem i madpakken eller som mellemmåltid – ligesom moren. 🙂

Dejen her giver bløde, luftige bunde og kan faktisk også bruges som dej til pølsehorn. Evt kan du lave halvt af hver ud af portionen.

Står du og skal bruge pizzaerne her og nu, kan du sagtens lave dem på dagen, så bruger du blot 25g gær i stedet og lader dejen hæve en time ved stuetemperatur.

Fyldet står du selvfølgelig helt selv for! Men mangler du inspiration, er denne kombi ihvertfald ret herlig 🙂

Detaljer

Antal

Ca. 15 stk

Forberedelse

5 min

Hævetid

8 timer

Bagetid

15 min

Ingredienser

  • Dej
  • 15g gær

  • 1 1/2 dl lunken vand

  • 1 1/2 dl mælk

  • 1 æg

  • 1/2 dl olie

  • 1/2 dl yoghurt naturel (kan udelades)

  • 1 tsk salt

  • 250 g tipo00 mel

  • 50 g rugmel

  • 300 g hvedemel

  • Fyld
  • 2 dl god ketchup (eller tomatsovs)

  • 1 pakke skinkestrimler

  • 1 pakke cocktailpølser

  • 1 pakke (mini)peperoni

  • 1 kugle frisk mozzarella

  • 2 tsk tørret oregano

  • Frisk, hakket timian (kan udelades)

Sådan gør du

  • Dej
  • Rør gæren ud i det lunkne vand.
  • Rør mælk, æg, olie og yoghurt i.
  • Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør godt sammen. Ælt færdig på et meldrysset bord.
  • Sæt til hævning natten over i køleskabet.
  • Fyld (dagen efter)
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Del dejen i 15 stykker, som hver rulles ud til en bund.
  • Hak skinken fint, skær cocktailpølserne i skiver og skær mozzarellaen i mindre stykker. Smør ketchup på bundene og fordel alt fyldet ovenpå.
  • Bag 15 min, til de er gyldne og osten smeltet.

Aftensmad, Mad i ovnen, Pizza

Pizza med parmaskinke, chorizo, mozarella og salat

0 comments

Den her pizza er nok en af mine yndlingsudgaver af den skønne spise. Dejen er for det første super nem at lave og giver perfekte tynde, sprøde bunde og fyldet, ja det er bare lige i øjet. Den salte skinke og den krydrede chorizo går perfekt i spænd med den milde mozzarella og en frisk salat på toppen. Og for lige at tilføje lidt mere lækkerhed, drysser jeg også med parmesan – det er altså alt i alt et match made in heaven. Dejen tager ca 5 minutter at smække sammen og fyldet er nogenlunde lige så hurtigt at putte på; en super nem og lækker pizza med masser af velsmag.

Detaljer

Antal

2 pizzaer, 4 pers.

Forberedelse

5 min.

Hævetid

40 min.

Bagetid

20 min.

Ingredienser

  • Bunde
  • 3 dl lunken vand

  • 50 g gær (1 pakke)

  • 3 spsk olie

  • 1/2 tsk salt

  • 100 g grahamsemel

  • 300 g hvedemel

  • Topping
  • 1 1/2 dl pizzasovs eller ketchup

  • 1 pakke parmaskinke

  • 50 g chorizo i skiver (kan erstattes af peperoni)

  • 1 pk mozarella

  • salt og oregano

  • 2 spsk revet parmesan

  • 2 håndfulde frisk salat (el. rucola)

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lune vand og tilføj øvrige ingredienser til skålen. Rør dejen godt sammen og ælt færdig på et meldrysset bord.
  • Lad dejen hæve 1/2 time ved stuetemperatur.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Del dejen i to og rul hver halvdel ud til en pizzabund, som du lægger på hver sin bageplade. Prik huller i bundene med en gaffel.
  • Lad efterhæve 10 min.
  • Bag bundene 8 min. hver, én bund ad gange.
  • Tag bundene ud og fordel tomatsovs, skinke, chorizo og mozzarella ovenpå. Krydr med salt og oregano.
  • Bag pizzaerne yderligere 12 min, til de er gyldne og sprøde i kanten.
  • Top pizzaerne med parmesan og frisk salat. Servér 🙂

Verdens bedste Bagesten er lavet af stål – Bagestålet, Bedst i Test. Netop nu sparer du 40%!

Aftensmad, Mad i ovnen, Pizza

Pizza med ricotta, spinat, tomat og parmaskine

0 comments

Den her pizza smager simpelthen bare vanvittig godt! Måske en af de bedste pizzaer, jeg har fået. Vi snakker en smagseksplosion af lækkert, perfekt komplimenterende fyld ovenpå en tynd og sprød pizzabund. Pizzaen er smurt med hvidløgs-ricottacreme og ovenpå er der sprød, let salt parmaskinke, smagsfulde bagte tomater og cremet feta. Dette kombineret med spinat og soltørrede tomater giver den der magiske umami smag. Du kan næsten forestille dig det, kan du ikke…? 🙂

Bunden her er nem at lave og giver en fin blød dej, som er lækker at arbejde med. Brug den som basisopskrift på pizzabund og top med dit yndlingsfyld, men und lige dig selv, at prøve denne kombi først. 🙂

Detaljer

Antal

4 pers.

Hævetid

1 time

Tilberedning

30 min.

Ingredienser

  • Pizzabunde (2 bunde, 4 pers)
  • 25g gær

  • 2 dl lunkent vand

  • 1 spsk olie

  • 1/2 tsk sukker

  • 1/2 tsk salt

  • 50g sigtemel (el. andet fuldkornsmel)

  • 275g manitobamel (el. tipo00 mel)

  • Ricottacreme
  • 200g ricotta

  • 1 fed hvidløg, knust

  • 1 spsk olivenolie

  • Lidt salt og peber

  • Fyld
  • 2 håndfulde frisk spinat

  • 2 pakker parmaskinke (ca. 150g i alt)

  • 10 cherrytomater, halverede

  • 100g soltørrede tomater, skåret i små stykker

  • 150g feta, smuldret

  • salt og peber

  • oregano

  • 25g pinjekerner (kan udelades)

Sådan gør du

  • Pizzabunde
  • Smuldr gæren i det lune vand og rør til det er opløst.
  • Rør olie, sukker og salt i.
  • Tilsæt de 2 typer mel og ælt dejen godt, fx med røremaskine el, med dejkroge på håndmixeren. Form dejen til en kugle og lad den hæve 1 time ved stuetemperatur.
  • Del dejen i to og rul 2 bunde ud på et meldrysset bord, de skal være 4-5 mm tykke, Placer bundene på hver sin bageplade med bagepapir.
  • Ricottacreme
  • Rør alle ingredienserne til din creme sammen, smag til med salt og peber og smør cremen på pizzabundene.
  • Fyld
  • Tænd ovnen på 230 grader.
  • Skyl spinaten og steg den 2-3 minutter i lidt olie. Fordel den derefter på bundene.
  • Fordel skinken, de halve tomater, de små stykker soltørrede tomat og den smuldrede feta på pizzabundene. Krydr med salt, peber og oregano.
  • Bag pizzaerne 10 min ved 230 grader, 1 pizza ad gangen.
  • Drys pinjekerner over pizzaerne og bag 5 min. mere.

Tips!

  • Hvis du ikke har manitobamel eller tipo00 mel, kan du bruge almindeligt hvedemel. De to andre typer egner sig særligt godt til pizzabunde, men hvedemel fungerer også fint.
  • Pinjekerner kan sagtens udelades i denne opskrift, så bager du bare pizzaerne af én omgang på ialt 15 min.