Aftensmad, Måltidssalater, Pastaretter, Sunde retter

Pastasalat med kylling, pesto, avocado, asparges og feta

Pastasalater kan spises hele året, men er særligt skønne som en kold ret i sommerhalvåret.

I denne her er pastaen vendt i grøn pesto og så er der tilføjet stegt kylling, lidt hakket grønkål, avocado, feta og stegte grønne asparges. På toppen er saltede mandler 👏🏻


Du får altså lidt af det hele i denne salat; sprødt, blødt, cremet, salt og bar masser af dejlig smag 👌🏻 Og så er den nem – det er bar at koge pasta og stege asparges – evt også kylling, hvis ikk du køber den færdigstegt, og så brugt alt sammen – herlig sommermad lige der… 🤗

Hvis ikk du har saltede mandler på lager, er de hurtige at lave (opskrift her) og ellers kan andre frø/kerner/nødder sagtens bruges i stedet 😊

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 200 g pasta + vand og lidt salt til kogning

  • 2 spsk grøn pesto

  • 150 g stege kyllingestrimler

  • 5-6 grønne asparges + lidt smør og salt/peber til stegning

  • 2 håndfulde hakket grønkål (kan udelades eller erstattes af spinat)

  • 1 moden avocado

  • 100 g feta

  • 1 håndfuld saltede mandler

Sådan gør du

  • Sæt pasta til kogning i letsaltet vand.
  • Skær asparges i mindre stykker og steg på en pande med smør, krydr med salt og peber. Steg til du synes de er tilpas møre. Jeg kan godt lide med lidt bid og stegte ca. 10 min ved jævn varme.
  • Dræn pasta for vand, skyl over med koldt vand og vend sammen med pesto.
  • Put pasta, asparges grønkål, avocado og feta i en skål og vend sammen.
  • Anret på fad eller tallerkner og top med saltede mandler – servér

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*