Dessert

Rutebils-trifli med bananer og chokolade

Uhm, desserter i glas – det er altså bar et hit. De findes i alverdens variationer og fælles for dem er, at de både er nemme, hurtige og bar gode 😊👏🏻
Den her er med rutebil-skum, knuste rutebiler, banan og chokolade. Super simpelt og virkelig godt – klar på få minutter 👌🏻
Den er selvfølgelig inspireret af den klassiske rutebils-lagkage som jeg ofte har fået som barn og stadig elsker. Kender I den…? 😊
Herligheden her laves ved at fløden piskes til skum og vendes sammen med kakao og knuste rutebiler og så er det ellers bar at anrette i glas med lag af flere knuste rutebiler og bananer og så li toppe med chokolade 😊
Resultatet er et dejligt mix af sprødt og fløjsblød cremethed 😊👌🏻

Skal det være ekstra luksus, kan evt tilføjes lidt friske bær 🤗

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

10 min

Ingredienser

  • 2 dl fløde

  • 1 spsk kakao

  • 150 g rutebiler

  • 1 banan

  • lidt mælkechokolade

Sådan gør du

  • Pisk fløden til en let skum.
  • Knus rutebilerne og vend 2/3 del af dem i flødeskummet.
    Skær banan i skiver.
  • De rutebiler, der ikk er vendt i fløden, fordeles i bunden af 2 glas.
    Fordel bananskiver ovenpå og dernæst rutebil-skum ovenpå. Top med lidt banan og hakket chokolade – servér 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*