Bagt grød med kokos, bær og mandler- det er altså bar rigtig dejlig morgenmad 🤗
Grøden her er bagt med quinoa, som er fyldt med kostfibre og de gode omega 3 fedtsyrer 👏🏻 Derudover er der sødende banan, forskellige bær og mandler i grøden😊
Bagt grød smager bar skønt, sådan lidt ala kage, også i konsistens, men uden at være det mindste syndigt. Den bagte grød bliver blød i midten og sprød på toppen og serverer man en iskold klat skyr eller græsk yoghurt til den lune grød, jamen så danser smagsløgene 🤗
Bagt grød kan laves på vand eller mælk – til denne har jeg brugt kokosmælk, hvilket klæder smagen rigtig godt. Kokos-smagen er ikk gennemtrængende, men er man slet ikk til det, bruges bar vand eller almindelig mælk.
Sådan en omgang her er hyggelig i weekenderne, når der godt må kræses lidt ekstra om morgenmaden, men faktisk også god i hverdagene, da det tar ganske få minutter at røre sammen og resten klarer ovnen 👌🏻Så kan man jo lige klare morgenrutinerne imens 😊
Der bruges kogt quinoa i grøden, det kan man købe klar til brug på dåse (Bilka, Føtex og nogle gange på spot i Fakta og Netto). Alternativt kan man selvfølgelig koge sine egne eller bar overhælde nogen med kogende vand og lade dem trække 30 min – så de os klar til brug. 😊
Kogt quinoa kan fint opbevares på køl 2-3 dage, men kan også fryses ned i mindre portioner og tages op efter behov. Så er der hurtigt dejlig morgenmad klar 😊

Detaljer
4 pers
5 min
30 min
Ingredienser
- Bagt grød
1 dl kogt quinoa
1 dl havregryn
1 moden, most banan
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk vanillesukker
1 spsk honning
2 dl bær (jeg brugte et mix fra frost)
1/2 dl kokosmel
1 æg
2 dl kokosmælk
1 håndfuld hakkede mandler
- Forslag til servering
Skyr el. græsk yoghurt
lidt sirup
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader, alm ovn.
- Rør alle ingredienser til grøden (undtagen mandler) sammen og fordel i et lille ovnfast fad. Fordel de hakkede mandler ovenpå grøden. Tilbered 30 min i ovnen.
- Servér med græsk yoghurt og lidt sirup 😍

