Salater, Tilbehør

Cremet salat med spidskål, broccoli, pærer og ærter

Dejlig fyldig og cremet salat med spidskål, broccoli, avocado, pærer og ærter 👌🏻
Lutter gode sager vendt i en dressing med græsk yoghurt, lidt honning, dijon og citronsaft 🤗
På toppen er knasende saltede mandler og græskarkerner 👏🏻
Broccolistykker er lige kogt et par minutter, så de bliver møre, men stadig med bid – det må der nemlig rigtig gerne være i såden en salat 👌🏻 Men derefter er det egentlig bar at røre dressingen sammen, snitte resten af de sunde sager og så vende det hele sammen.
Resultatet er en skøn og smagfuld salat med masser af struktur og et fint mix af sprødt, blødt, cremet, salt og sødme… 👏🏻
En lækker og mættende sag, som kan bruges som tilbehør til det meste 🤗

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

15 min

Ingredienser

  • 1/2 broccoli hoved

  • 1/4 spidskål

  • 1 stor pære

  • 2 modne avocadoer

  • 2 dl ærter (fra frost)

  • 2 håndfulde saltede mandler

  • 1 håndfuld græskarkerner

  • Dressing
  • 1 dl græsk yoghurt

  • 1 spsk citronsaft

  • 1 tsk flydende honning

  • 1/2 – 1 tsk dijon (smag til)

Sådan gør du

  • Del broccolien i små buketter og kog 4-5 min til de er møre, men med bid. Det sidste minut hældes de frosne ærter i gryden, så de lige optøes. Skyl broccoli og ærter i koldt vand og lad dem dryppe af.
  • Snit spidskål fint og skær pære samt avocado i tern.
  • Rør dressingen sammen og vend den sammen med broccoli, ærter, spidskål, pære og avocado.
  • Anret på fad eller i skål og top med saltede mandler og græskarkerner 

Har du ikke saltede mandler på lager, finder du en nem opskrift lige her. Alternativt kan bruges almindelige mandler uden salt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*