Nemt og virkelig godt til madpakken, snack trangen eller den lille sult..? De her rugbrødssnack med chokolade er bløde og lækre, fyldt med smag, kerner og herlige chokoladechunks… 😍
Jeg tar udgangspunkt i en rugbrødsblanding og så tilføjer jeg bar hakket mørk chokolade og evt. andre ting. I dag har jeg tilføjet gulerødder også… 🤗 Men de kan også sagtens holdes helt plain med bare chokolade, eller der kunne tilføjes nogle tørrede bær- det kan du gøre lige som du foretrækker! 😊
Rugbrødshapserne er nemme og helt perfekte til madpakken, som mellemmåltid eller til den søde tand. De små snacks holder sig fint lækre 2-3 dage i frostpose eller lufttæt bøtte, men kan også fryses og tages op efter behov😊
Detaljer
30 stk
10 min
15 min
Ingredienser
1 pose færdig rugbrødsblanding (køb den du foretrækker) + vand som det røres op med
1 spsk honning
100 g hakket mørk chokolade
2 gulerødder (fintrevet)
Sådan gør du
- Følg anvisningerne på rugbrødsblandingen, så du har en rugbrødsdej. T
- Tilsæt honning, chokolade og gulerødder og rør godt sammen med dejen.
- Sæt dejen til hævning, hvis den skal det.
- Brug en ske til at sætte “klatter” på en bageplade og form dem som små rugbrødsboller, hvis du vil – ellers bar lad dem være som er for et mere rustikt look.
Der bruges ca. 1 spsk dej pr. rugbrødshapser. - Bag 15 min i en 200 grader forvarmet ovn. Tjek om de er færdige efter 15 min – de kan kræve længere alt efter størrelse og form på snacksene.
- Server og nyd når de er gennembagte 😊

