Brød og boller, Fastelavn, Kager

Nemme wienerdejs-fastelavnsboller med skildpaddemoussé og karamel

Jeg elsker wienerdejs-fastelavnsboller, men orker ærlig talt ikke at kaste mig ud i tilberedningen af det. 🙈 Til gengæld syns jeg det er ret sjovt, at sætte mit eget præg på fyldet! 😊
Løsningen er fastelavnsboller som disse; købt fra frost, bagt, skåret over og fyldt med lige hvad jeg gik og drømte om. De her er med skildpaddemoussé, karamelmidte og vanilleskum – muuums! Jo, de er en bombe, men altså en virkelig lækker en af slagsen! 😍
Fyldet er er ikke det mindste besværligt og på den her måde kan du altså ret hurtigt ha et par virkelig dejlige fastelavnsboller klar 😍

Detaljer

Antal

4 stk

Forberedelse

15 min

Køletid

1 time

Ovntid

15 min

Ingredienser

  • 1 pakke Mette Munk fastelavnsboller fra frost

  • Skildpaddemoussé
  • 3 dl piskefløde

  • 8 små skildpadder fra Toms (el. 3 store)

  • Vanilleskum
  • 2 dl fløde

  • 1 tsk flormelis

  • 1 tsk vanillesukker

  • Karamelcreme
  • 4 spsk dulce de leche (karamelliseret mælk på dåse)

  • 1 tsk romessens

Sådan gør du

  • Anbring de frosne boller på en bageplade og bag efter anvisninger. Lad derefter køle.
  • Skildpaddeskum
  • Put fløde og skildpadder i en lille gryde og opvarm ved lav varme under jævnlig omrøring til chokolade og fløde er smeltet sammen.
  • Sæt på køl enten i fryser eller køleskab. Massen skal være helt gennemkold inden den kan piskes til moussé. Det tar 1 times tid i køleskab og 1/2 times tid på frys.
  • Pisk den kolde blanding med håndmixer til du får en luftig moussé. Sørg for ikk at piske for længe, da den kan blive grynet – pisk kun lige til skummen kan stå selv.
  • Vanilleskum
  • Pisk fløde sammen med vanillesukker og flormelis til en luftig skum.
  • Samling af fastelavnsboller
  • Jeg bruger sprøjtepose med en stor stjernetyl.
    Start med at srøjte et lag skilpaddecreme ud på de nederste boller – lav en lille fordybning i cremen og fyld den med karamel. “Luk” fordybningen med lidt mere skilpaddecreme. Sprøjt et lag vanilleskum ud ovenpå. Put øverste halvdel af bollen på og pynt evt med lidt glasur og en skildpadde – servér 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*