Selvom julen er ovre er I flere derude der, ligesom os, stadig godt kan finde på at lave en portion risengrød her i vintermånederne. 🤗
Engang imellem er der en rest grød tilovers og så er det super lækkert at bruge overskuddet i de her bløde, luftige og bar virkelig skønne risengrødsboller 👌🏻
De er gode både som morgenmad, som eftermiddagssnack eller til madpakken 👌🏻
Bollerne er nemme at lave, det kan klares helt uden fedtfingre 🤗
Bollerne her er bagt med damp – det giver bollerne gode vilkår for at hæve, blive bløde og luftige og så får de en fin glød 👌🏻
Du kan bage med damp ved at sætte et fad med vand i bunden af ovnen, når du sætter bollerne ind. Men bollerne kan også sagtens laves uden damp, gør som du foretrækker 😊
Bollerne holder sig lækre og bløde i op til 3 dage, men kan selvfølgelig også fryses ved behov.
Detaljer
12 stk
10 min
1 time
18 min
Ingredienser
50 g gær
2 dl varmt vand
2 dl mælk
1 æg
50 g smeltet smør
250 g færdig risengrød
2 spsk sukker
1 tsk. salt
1 tsk kardemomme
600 g hvedemel
Sådan gør du
- Put varmt vand og kold mælk i en skål og opløs gæret i den lune blanding.
- Rør æg, smeltet (el. flydende) smør og risengrød i skålen.
- Rør sukker, salt, kardemomme og mel sammen i en skål og tilføj derefter den tørre blanding til skålen med den våde blanding. Rør alt grundigt sammen med en ske til en fast, men let klistret dej.
- Lad hæve 1 time ved stuetemperatur.
- Tænd ovnen på 225 grader, alm ovn.
- Brug en ske til at sætte klatter af dejen på en bageplade med bagepapir, så du får 12 boller.
- Put bollerne i den varme ovn og stil samtidigt et fad med vand i ovnen, hvis du ønsker at bage med damp. Bag bollerne ca. 18 min til de er fine og gyldne 😊