Aftensmad, Glutenfrit, Simremad og gryderetter, Sunde retter, Tøm køleskabet

Spinat powerpot med spidskål, krydret oksekød og perlebyg

Her kommer en omgang hurtig, sund og virkelig god hverdagsmad, hvor der er rig mulighed for at bruge dine rester og samtidigt få noget lækkert indenbords 😊

I panden er krydret oksekød, frisk spinat, spidskål og perlebyg – en nem og lækker ret smækfyldt med proteiner, vitaminer og kostfibre… 👌🏻 Du steger og krydrer egentlig bar kødet sammen med lidt løg og hvidløg og tilføjer så det grønt du har – squash, broccoli og peberfrugt ku fx også ha været godt i. Til sidst vendes perlebyg og lidt græsk yoghurt i panden og voila – cremet, smagfuldt, sundt og lækkert, det hele klar på 30 min 🤗

Ingredienser

  • 2 dl perlebyg + letsaltet vand til kogning

  • 1 løg, finthakket

  • 3 fed hvidløg, finthakket

  • 500 g hakket oksekød

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 tsk tørret oregano

  • 1 tsk tørret basilikum

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1/2 spidskål, fintsnittet

  • 150g frisk, skyllet spinat

  • 1 dl græsk yoghurt (el. creme fraiche)

Sådan gør du

  • Sæt perlebyggen til kogning (ca. 25 min).
  • Svits løg og hvidløg i lidt smør på en dyb pande.
  • Tilføj oksekød og krydderier, svits til kødet er brunet. Tilføj spidskål og spinat, lad simre 10 minutters tid med jævnlig omrøring.
  • Dræn perlebyggen for vand og vend i panden sammen med græsk yoghurt. Smag til med salt og peber – servér 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*