Dessert, Højtider, Nytår

Hvid chokomoussé med citroncreme og karameliserede pistacier

Desserter i glas- jeg elsker dem! Ofte både nemme og hurtige og så er de dekorative og kan varieres i det uendelige. Et bud på en skøn en af slagsen kunne være denne hvide chokolademoussé med citroncreme og karamelisserede pistacier 😍 Her får du sødt, syrligt, blødt og knasende i skøn forening 👌🏻


Syrlig citroncreme giver fineste modspil til den søde chokomoussé og karamelliserede pistacier sætter prikken over i’et med deres knas, sødme og lille strejf af salt 🤗

Desserten kan spises året rundt, men ville bestemt og være god her til nytåret.


Desserten kan laves og serveres med det sammen, men den kan også laves på forhånd, enten dagen før eller bare nogle timer i forvejen- så er der mere tid til resten af menuen på den store dag 🤗

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

20 min

Ingredienser

  • Hvid chokomoussé
  • 75 g hvid chokolade

  • 1/2 dl fløde

  • 150 g mascarpone

  • 1 tsk flormelis


  • Citroncreme
  • 1 1/2 dl piskefløde

  • 40 g rørsukker

  • 1 tsk vanillesukker

  • 2 spsk citronsaft

  • Karameliserede pistacier
  • 50 g saltede pistacier uden skal

  • 50 g sukker

  • 2 1/2 spsk vand

Sådan gør du

  • Hvid chokomoussé
  • Hak den hvide chokolade og put i en lille gryde sammen med fløden. Opvarm under omrøring ved lav varme, til chokoladen er smeltet sammen med fløden – tag af varmen og lad køle let.
  • Pur mascarponen i en skål og pisk den hurtigt igennem, så evt klumper fjernes.
  • Vend nu den let kølede fløde/chokolade blanding sammen med mascarpone og flormelis. Sæt mousséen på køl, mens du laver øvrige elementer.
  • Citroncreme
  • Kog fløde, sukker og vanille op i en gryde. Kog fløden under omrøring i 5 minutter til den tykner let.
  • Tag gryden af varmen og rør citronsaft i. Lad cremen afkøle let, før den bruges i desserten. Den tykner yderligere når den køler.
  • Karamelliserede pistacier
  • Hak pistacierne groft.
    Varm en pande godt op og put vand og sukker på. Når sukkeret er helt smeltet, tilføjer du pistacierne og rører i den varme pande til karamellen hænger ved. Bred ud på en et stykke bagepapir og lad køle. Hak de kølede karameliserede pistacier og så er de klar til brug.
  • Samling af triflien
  • Put et lag hakkede pistacier i bunden af 2 glas, fordel hvid choko moussé ovenpå og top med citroncreme, karameliserede pistacier og lidt høvlet hvid chokolade – sæt på køl til servering 😊

Flere desserter i glas? Skønne bud her! 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*