Bagværk, Brød og boller, Frokost og madpakkeinspiration, Nytår, Tapas, Tilbehør

Flettede hvidløgsbrød med ost og persille

Herlige små flettede brød med hvidløgssmør, persille og ost – uhm altså! 😍

De er sprøde udenpå, bløde indeni og proppet med dejligt fyld. Smør, hvidløg og persille er rørt sammen, smurt på en færdig pizzabund, drysset med ost og så formet og bagt – de er super nemme og virkelig gode 🤗


Brug dem som tilbehør til supper, gryderetter mv. eller som et lille indslag til madpakken. De ville også være fine til en tapasanordning! 😊


De tar 30 min fra start til slut – find en how to video længere nede 😊

Detaljer

Antal

4 pers, 10 brød

Forberedelse

10 min

Ovntid

15 min

Ingredienser

  • 125 g stuetempereret smør

  • 2 fed hvidløg, presset

  • 1 god stor håndfuld frisk, hakket persille

  • 75g revet ost

  • lidt salt og peber

  • 1 rulle færdiglavet pizzadej

  • mælk til pensling

Sådan gør du

  • Rør smør, hvidløg og persille sammen.
  • Rul pizzadejen ud og smør blandingen på – kom godt ud i alle kanter.
  • Fordel den revne ost på bunden.
  • Krydr med salt og peber.
  • Fold først den ene side af dejen ind over midten og så den anden siden. Du har nu en lang “stang” i 3 lag.
  • Rul et par gange hen over dejen med en kagerulle, så lagene samles.
  • Skær dejen ud i 10 lige store stykker.
  • Del hvert stykke i 3 strimler, som flettes sammen.
  • Placer de 10 brød på en bageplade, pensl med mælk og bag 12-15 min ved 200 grader, alm ovn – til de er gyldne. Servér 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*