December er lig med masser af hygge, juleslik, god mad og ikke mindst – julekonfekt 😊 Jeg elsker selv at lave konfekt, men det skal helst være noget der er nemt og overskueligt og med rimelig god sandsynlighed for at lykkes 😁 Sådan er det lige præcis med de her små konfektstykker; marcipanhapsere med syltede kirsebær, mørk chokolade og hakkede mandler 🤗 De består af bare 5 ingredienser og kan laves på under en halv time.
Marcipanen rulles sammen omkring kirsebærrene, skæres derefter i skiver, dyppes i chokolade og drysses med mandler – voila! Og de smager skønt 😍
De let syrlige kirsebær klæder den søde marcipan så fint og knasende mørk chokolade er jo bar altid lækkert 🤗 Er du mere til lys chokolade eller hvid, kan du også bruge det 👌🏻
Uanset hvad er de hurtige og nemme og helt perfekte til julebordet 😊
Detaljer
Ca. 12 stk
20 min
30 min
Ingredienser
250 g ren rå marcipan
lidt flormelis til udrulning
2 spsk syltede kirsebær (dessertkirsebær på glas)
150 g mørk chokolade
lidt hakkede mandler
Sådan gør du
- Drys lidt flormelis ud på bordet og brug en kagerulle til at rulle marcipanen fladt ud, ca. 5 mm tyk. Har du et silikoneunderlag, kan det også bruges.
- Placer kirsebær på en række i midten af marcipanen og rul så marcipanen sammen til en lang pølse, sådan at kirsebærerne ligger inden i rullen. Saml rullen i enderne, så kirsebærrene ikk ryger ud.
- Skær marcipanrullen ud i ca. 12 lige store stykker.
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad eller i mikroovnen og dyp marcipanstykkerne deri.
- Drys mandelsplitter ovenpå og stil marcipanstykkerne på køl indtil chokoladen er størknet. Servér 🤗
Mere konfekt?
Find inspiration her:
Vil du have endnu mere?
Så må jeg lige anbefale de her absolut forrygende snickers snitter – gode på konfektfadet, men også resten af året 😁
Snickerssnitter
Link her.