Bagværk, Højtider, Jul, Kager

Marcipanhorn med nougat og æbler

Julestemningen er så småt begyndt at snige sig ind alle vegne… 🤗
Mon I også snart skal i gang med julebagen?


Hvis ja, kunne de her horn, der både er bløde, luftige, og fyldt med marcipanremonce, nougat og æble være et godt bud! 😊
Hornene har et herligt mix af sødt, blødt og let syrligt og på toppen er sprøde, hakkede pistacier. Hornene er nemme at lave og skønne til morgenbordet eller kaffen – måske et hyggeligt lille weekendprojekt 😊

Når du har lavet dejen, rulles den ud og skæres i trekanter, som fyldes med remonce, nougat og æble, hvorefter de bar rulles sammen og bages – nemt og godt!

Hornene skal helst spises samme dag de laves – så er de bare bedst! Men alternativt kan de fryses efter bagning og så tages op og lunes og pyntes når de skal bruges 😊

Detaljer

Antal

Ca, 16 horn

Forberedelse

20 min

Hævetid

1 time

Bagetid

12 min

Ingredienser

  • Dej
  • 25 g gær

  • 2 dl mælk

  • 80 g smør

  • 1 æg

  • 30 g sukker

  • ca. 450 g hvedemel

  • 1/2 tsk stødt kardemomme

  • 1/4 tsk salt

  • Marcipanremonce
  • 60 g blødt smør

  • 60 g sukker

  • 75 g marcipan

  • 1 æble, revet

  • Øvrigt fyld
  • 75 g nougat, skæres i 16 tern/stænger.

  • Topping
  • Chokoladeglasur

  • 1 håndfuld hakkede pistacier

Sådan gør du

  • Dej
  • Smelt smør i en lille gryde. Tilsæt mælk og varm til væsken er fingervarm, hæld i en skål. Rør gær ud i skålen.
  • Tilsæt æg, sukker, hvedemel, kardemomme og salt og rør godt sammem. Ælt færdig på meldrysset bord. Dejen skal være blød og smidig og ikke for tør.
  • Sæt til hævning 1 time.
  • Remonce
  • Brug en elmixer til at piske smør, marcipan, sukker og revet æble sammen til en jævn masse.
  • Samling af horn
  • Del dejen i 2 og rul hver halvdel ud til et rektangel (ca 45 x 15 cm).
    Skær hvert rektangel i 8 trekanter 
  • Put 1 tsk remonce og et lille stykke nougat i bunden af hver trekant og rul sammen mod spidsen af trekanten, så du får et horn med fyld i midten. Tryk enderne på hornene godt sammen og placer på bageplade med samlingen nedad.
  • Pensl med mælk og bag ved 200 grader, alm ovn i 10-12 min, til de er fine og gyldne.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*