Aftensmad, Efterår, Mad på 30 minutter, Suppe, Vinter

Blomkålssuppe med crispy kartoffeltern og sprød bacon

Blomkålssuppe; cremet, nemt og lækkert! 😍
En simpel suppe, der ikke kræver mange ingredienser men som, ikke desto mindre, smager virkelig skønt… 😊
Til gengæld kan man jo så give den gas med toppingen 🤗
Her har jeg suppleret suppen med sprøde bacontern, crispy kartoffeltern og et drys persille – alt sammen med til at give fylde og smag til retten.
Blomkålssuppe er nemt at lave og så er det sundt med masser af gode fibre og vitaminer. 👌🏻
Det laves ved at koge blomkål (og evt kartofler) i bouillon, krydre, blende og spæde op med fløde – så har du en virkelig lækker suppe, som kan bruges både som forret og hovedret -perfekt til vinterhalvåret! 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 800 g blomkål

  • 200 g kartofler

  • 10-12 dl vand

  • 2 grøntsagsbouillonterninger

  • 1/2 tsk stødt muskatnød

  • 1 spsk hvidvinseddike

  • 1 tsk sukker

  • 2 dl fløde

  • salt og peber

  • Crispy kartoffeltern
  • 300 g kartofler

  • 2 spsk olie

  • salt

  • Desuden
  • 200 g bacon i tern

  • lidt frisk persille

Sådan gør du

  • Crispy kartoffeltern
  • Start med de små kartoffeltern; skræl og skær kartoflerne i små tern. Put i ovnfast fad og vend sammen med olie og salt. Sæt i en 200 grader forvarmet ovn og lad dem tilberede derinde mens du laver resten (ca. 30 min i ovn).
  • Suppe
  • Pil og hak løg og hvidløg groft – svits i lidt smør i en gryde.
  • Fjern blade fra blomkålen, skyl den og del den i små buketter.
  • Skræl kartoflerne og skær i grove tern. 
  • Tilføj blomkål og kartofler til gryden sammen med vand, bouillonterninger, muskatnød, eddike og sukker – lad simre under låg ca. 20 min til blomkål og kartofler er møre.
  • Imens sprødsteges bacon på en pande.
  • Blend indholdet i gryden til en jævn og cremet suppe. Rør suppen i og smag til med salt og peber.
  • Server med bacon, kartofler og persille 😊

Mere blomkålssuppe? Tjek denne variant ud med jordskokkechips som topping. Klik her.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*