Åh efterår – og snart vinter lige om hjørnet. De grå, lidt kølige dage indbyder til rigtig hyggemad i form at gryderetter, supper mv. I denne opskrift får I således en elsket klassiker; mørbradgryden med tomat/paprikaflødesovs og bacon på toppen, men liiige tilføjet lidt ekstra i form af soltørrede tomater og peberfrugt – begge dele noget jeg bare synes tilføjer endnu mere smag og lækkkerhed til retten.
Sovsen er lavet på tomater og fløde og smag til med paprika.. på toppen sprød bacon, som lige giver prikken over i’et 😊
Servér mørbradgryden med ris eller kartoffelmos og du har en rigtig nem og dejlig ret til en gråvejrsdag 😊
Detaljer
4 pers
30 min
Ingredienser
1 svinemørbrad, 5-600g
200 g bacon i tern
2 små løg el. 1 stort
2 fed hvidløg
250 g champignoner
1 rød peberfrugt
2 dl soltørrede tomater
1 spsk paprika
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré (140g)
3 dl fløde
2 dl grøntsagsbouillon
200 g cocktailpølser
- Desuden
Ris eller kartoffelmos som tilbehør
Hakket persille til pynt
Sådan gør du
- Fjern sener fra mørbraden og skær den i skiver af ca. 1,5 cm tykkelse. Brun dem i en dyb pande i lidt smør. Tag af varmen.
- Sprødsteg bacon på panden og læg dem derefter til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
- Hak løg og hvidløg fint og skær champignon i skiver – svits alle 3 dele på panden 3-4 min.
- Skær peberfrugt og soltørrede tomater i små tern og tilføj til panden, svits med 2 minutters tid.
- Tilføj paprika, salt, peber, hakkede tomater, tomatpuré, fløde og grøntsagsbouillon til panden, rør alt godt sammen.
- Put mørbradbøfferne tilbage på panden og tilføj også cocktailpølser. Lad det hele simre 15-20 min.
- Smag til og server med fx ris og top med lidt persille 😊

Hvis du ønsker inspiration til andre varianter af den skønne mørbradgryde, finder du et par gode bud liger her: