Aftensmad, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Pasta med tomatsovs, italienske kødboller og parmesan

Her får I en super skøn og hyggelig menu – velegnet til både store og små og helt perfekt til efterårshyggen… 😊
I panden er pasta med italienske kødboller vendt i en lækker tomatsovs. Kødbollerne er krydret let og sovsen er lavet med friske tomater, hvidløg og basilikum. På toppen masser af parmesan 🤗
Det er en nem menu, som let kan tilpasses tid og ambitionsniveau; i denne her er tomatsovsen fx købt delvis færdig, men man ku også vælge at lave sin egen helt fra bunden.
Uanset hvad er det en rigtig lækker og hurtig menu som er god både til hverdag og weekend 🤗

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 minutter

Ingredienser

  • Kødboller
  • 500 g hakket oksekød

  • 1 tsk salt

  • 1 æg

  • 1/2 dl mælk (el vand)

  • 1/2 spsk paprika

  • 1 spsk tørret oregano

  • 1 lille løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, knust

  • salt og friskkværnet peber

  • Tomatsovs
  • 1 lille løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 1 rød chilipeber, finthakket

  • smør til stegning

  • 300 g cherrytomater, skåret i kvarte

  • 2 1/2 dl færdig tomatsovs

  • 1 dl kogevand fra pastaen

  • 1 tsk sukker

  • 1 spsk hvidvinseddike

  • Salt, peber

  • 1 bundt frisk basilikum

  • Desuden
  • 300 g pasta

  • parmesan til topping

Sådan gør du

  • Kødboller
  • Start med at sætte pasta til kogning, den skal ha til den er aldente.
  • Rør alle ingredienser til kødbollerne sammen og form små kødboller, som puttes i et ovnfast fad. Tilberedes 20 min ved 200 grader, varmluft.
  • Imens de er i ovnen, laves sovsen:
  • Svits løg, hvidløg og chili i lidt smør et par minutter, uden løgene tar farve.
    Tilføj tomaterne og steg yderligere et par min. Tilføj tomatsovs, kogevand, sukker og eddike til panden – lad simre 5 minutters tid og smag til med salt og peber.
    Vend basilikum i sovsen.
  • Dræn pastaen for vand og vend i sovsen sammen med kødbollerne. Servér med parmesan på toppen og lidt ekstra on the side🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*