Aftensmad, Mad på 30 minutter

Quesadillas med salat, krydret kyllingekød og smeltet ost

Klar på noget nemt og lækkert som endda er hurtigt at lave? Selvfølgelig er du det! 😊
De her skøn-herlige quesadillas med salat, krydret, mør kylling og smeltet ost smager såå godt 😍
Quesadillas er jo egentlig bar tortillas med fyld stegt sprøde på pande eller bagt i ovn – i dette tilfælde med en hurtig omgang kylling i krydret tomatsovs 🤗

Når kyllingekødet er stegt, krydret og tilføjet lidt hakkede tomater, skal det bare fyldes i tortillas sammen med salat og ost – så lunes hele herligheden ellers på panden til osten er smeltet og så er de klar til servering. 👌 Her har jeg brugt peberfrugt-tortillas, men du kan bruge lige den slags, du synes.


Kyllingekødet kan, udover til quesadillas, også bruges i bowls, sandwiches, pitabrød mv, så lav bar en ordentlig omgang… 😊


Jeg har serveret det hele med en lynrørt omgang avocadocreme for ekstra smovs 👌🏻

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

20 min

Ingredienser


  • Kyllingefyld
  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 350 g kyllingebryst

  • 1/2 dåse hakkede tomater

  • 1 tsk stødt koriander

  • 1 tsk spidskommen

  • 1/2 tsk salt og lidt peber

  • Avocadocreme
  • 1 moden avocado

  • 2 spsk skyr

  • 1 spsk mayonnaise

  • 1 tsk citronsaft

  • salt og peber

  • Desuden
  • 4 tortillas

  • 4 håndfulde grønt salatmix (eller salat efter ønske)

  • 200 g revet ost

Sådan gør du

  • Kyllingefyld
  • Hak løg og hvidløg fint og svits på panden til de er blanke.
  • Skær kyllingekødet i tynde strimler og tilføj til panden – steg med til de bruner let. 
  • Tilføj de øvrige ingredienser og lad simre 10 minutters tid, til kyllingen er gennemstegt. Smag til med salt og peber.
  • Avocadocreme
  • Blend ingredienserne til avocadocremen sammen til en jævn, lækker creme.
  • Samling af quesadilla
  • Put en tortilla på en ren pande, put en håndfuld salat på og en håndfuld revet ost og fold tortillaen sammem. Lad den stege ved lav varme til osten er smeltet.
    Fortsæt på samme måde med de andre.
  • Server quesadillas med avocadocreme og evt lidt dressing 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*