Aftensmad, Efterår, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter, Vinter

Pastaret med kødboller og champignonsovs

Denne her ret er en af de allermest populære på min instagram og den smager da også helt fantastisk! Når den så tilmed også er både nem og hurtig, ja så bliver det ikke meget bedre. 😊

Retten består af lækre møre kødbiller i en cremet og smagfuld champignonsovs – alt sammen serveret med en omgang pasta og lidt persille på toppen – mums for et lækket mix! 🤗
Champignon og fløde er jo som bekendt et match made in heaven.. og kombineret med de andre elementer får du altså et herligt comfort food agtigt måltid 😊 Sådan rigtigt hygge agtigt, perfekt under tæppet her til efteråret, god på travle hverdage men også smovse-lækkert nok til at være en weekendmenu.

Uanset hvornår du kaster dig over det, er det nemt at lave det her og det kan være klar på bare 30 minutters tid. 👌

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Kødboller
  • 500 g hakket grisekød

  • 50 g lyst brød

  • 1 lille løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 25 g parmesan, fintrevet

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk oregano

  • 1 tsk basilikum

  • 1 æg

  • 1/2 dl mælk

  • smør til stegning

  • Champignonsauce
  • 250 g champignon, renset og skåret i skiver

  • 1 løg, finthakket

  • smør til stegning

  • 5 dl fløde

  • 1 grøntsagsbouillonterning

  • 25 g revet parmesan

  • salt og peber

  • Desuden
  • 400 g fuldkornsspaghetti

  • hakket persille til servering

Sådan gør du

  • Sæt pasta til kogning.
  • Rør alle ingredienser til kødbollerne sammen og lad farsen trækker nogle minutter, mens du hakker løg og skærer champignon i skiver – læg grøntsagerne til side.
  •  Form nu kødboller af farsen og steg dem i smør på en dyb pande.
  • Tag de brunede, gennemstegte kødboller af varmen og tilføj i stedet champignon, løg og lidt ekstra smør til panden. Svits til løgene er bløde og champignon reduceret i størrelse.
  • Tilføj fløde og bouillonterning til panden, rør alt godt sammen, lad simre 5 minutter og smag til med salt og peber.
  • Dræn pasta for vand og vend i panden sammen med kødboller. Server med et drys persille 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*