Drikkevarer, Sommer

Den bedste og nemmeste iskaffe

Sommeren er over os og en af mine absolutte yndlingsdrikke på denne årstid er iskaffe – og gerne flere gange om dagen! 😊 Iskaffen her er skøn på de varme dage, den er super nem og den klar på 2 minutter – så kan man godt lige overskue det et par gange om dagen… 😊 Jeg søder gerne min med karamel – eller vanillesirup, det er bare godt! Men foretrækker du den mindre sød, kan sirup sagtens udelades eller du kan bruge almindeligt sukker eller sødemiddel, hvis du er til det.

Jeg lavede i starten iskaffen med kogende vand for at opløse instant kaffen, men lærte faktisk at vandet slet ikke behøver være varmt for at opløse kaffen. Så nu bruger jeg bare koldt vand og så er den hurtige at køle ned med isterninger. Men er du rigtig smart, laver du bar en god stor kop stærk kaffe og sætter på køl – så har du kaffe klar til iskaffer til hele dagen, så skal der bare mælk og isterninger i 😊 Jeg glemmer det dog ofte selv! Derfor får I her opskriften med instant kaffe, som er den jeg bruger allermest 👌

Detaljer

Antal

1 glas

Tilberedning

2 min<br>

Ingredienser

  • 1 1/2 tsk instant kaffe

  • 1/2 dl koldt vand

  • 1 tsk sirup (fx vanille el. karamel), alternativt 1 tsk sukker

  • isterninger

  • 2 1/2 dl iskold mælk

Sådan gør du

  • Put instant kaffe i et glas og tilføj vand – rør til kaffepulveret er opløst.
  • Fyld isterninger i glasset og tilføj mælk og sirup. Rør og servér 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*