Jeg er vældig glad for måltidssalater – det nemt, hurtigt, sundt og der findes så mange muligheder. Og så er det lækkert med retter, der ikke ligger for tungt her i sommervarmen. Her får I en super skøn spidskålssalat med quinoa, kylling, avocado og ærter – altsammen vendt i en simpel, men smagfuld dressing og toppet med knasende kerner og frø… 😍 Til salaten har jeg lavet en lynhurtig avocadocreme 🤗 Den smager dejligt den her salat! Og så er den klar på bar et kvarters tid… 😊👌🏻
Quinoaen kan købes kogt og klar til brug – så er det lynhurtigt at lave salaten. Alternativt kan du selvfølgelig selv koge quinoaen (ca. 150g), så skal der bar regnes kogetid med i tilberedningen 😊
Detaljer
4 pers
15 min
Ingredienser
3 dl kogt quinoa
1/2 spidskål
2 avocadoer, skåret i tern
100 g friskbælgede ærter
1 dl solsikkekerner
300 g kyllingefilet i tern + smør til stegning, salt og peber
- Dressing
4 spsk olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
1 spsk flydende honning
1/2 spsk dijonsennep
salt og peber
- Avocadocreme
2 modne avocadoer
2 spsk cremefraiche
1 spsk citronsaft
salt og peber
Sådan gør du
- Rør dressingen sammen og smag den til.
- Snit spidskål helt fint og vend sammen med dressingen.
- Vend quinoa, avocado, ærter og solsikkekerner i skålen og lad det stå og trække, mens du steger og krydrer kyllingen.
- Vend dens stegte kylling i salaten, anret det hele på tallerkner eller i en skål og top med sesamfrø.
- Blend eller mos alle ingredienser til avocadocremen sammen og servér til salaten 🤗