Nem, lækker og smagfuld tærte med broccoli, hytteost og bacon… 😍 Skøn som nem aftensmad – evt til en god salat eller som et hyggeligt indslag i madpakken 👌🏻
Tærtebunden er utrolig nem, lavet på bare 5 ingredienser og fyldet, ja det er lige så nemt.. 🤗
Broccoli, som er hovedingrediens i fyldet er mild i smagen, men har et højt fiberindhold, der giver tekstur til til broccolitærten. Æg og hytteost har højt proteinindhold og bacon tilføjer lige et salt, sprødt twist 👌🏻Sammenlagt får du en tærte med masser af smag, som mætter godt 😊
Detaljer
6 pers
10 min
5 min + 30 min<br>200 grader, alm ovn
Ingredienser
- Tærtebund
150 g hvedemel
30 g rugmel
1/2 tsk. salt
100 g blødt smør
3 spsk. vand
- Tærtefyld
200 g broccoli
200 g hytteost
3 æg
1 tsk. salt
1/2 dl mælk
1 håndfuld revet ost
50 g bacon i skiver
Sådan gør du
- Tærtebund
- Rør de 2 slags mel sammen med salt og smør – jeg bruger en håndmixer. Rør til du får “smulder-dej”, der minder om små brødkrummer.
- Tilføj vand og rør rundt.
- Hæld dejen ud på bordet og saml den med hænderne ved at ælte til du får en fast, smidig dej.
- Rul ud til cirkel og put i et smurt tærtefad af Ø22 cm ca. Prik bunden med en gaffel og forbag 5-7 min ved 200 grader, alm ovn.
- Tærtefyld
- Imens sprødsteges baconen.
- Broccoli deles i små buketter og røres sammen med hytteost, æg, salt og mælk.
- Fordel ægge/broccoliblandingen i den forbagte tærtebund og top med revet ost og det stegte bacon. Bag derefter tærten 30 min i ovnen, til fyldet er fast og gyldent – servér 😊