Frokost og madpakkeinspiration

Kyllingesandwich med karrydressing, avocado og grøn pesto

Aftensmaden i dag blev sådan rimelig spontant besluttet på vej hjem fra IKEA. Vi gad ikk det store, men det sku alligevel være lidt lækkert. Det blev til en kyllingesandwich med hurtigrørt karrydressing, avocado og grøn pesto 😍 Simpelt, men godt! 🤗
Kylllingen er stegt og krydret og så ellers bar i et godt stykke brød med de andre lækre sager 👌🏻
Karrydressingen her er virkelig skøn og lige en tand til den spicy side – perfekt til både sandwiches, salater, pitabrød mv. Og den kan selvfølgelig justeres alt efter om du vil ha den hottere eller mere mild,

En nem ret, men ikke desto mindre en rigtig skøn en og god til både, aftensmad, frokost og i madpakken 😊

Detaljer

Antal

2 sandwiches

Tilberedning

10 min

Ingredienser

  • Sandwich
  • 1 god baguette/flüte

  • 200 g kyllingebrystfilet + (hvidløgs)salt, peber og tørret timian

  • 1 avocado, skåret i skiver

  • 1 håndfuld grøn salat

  • 2 spsk grøn pesto

  • Karrydressing
  • 1 dl cremefraiche

  • 1 spsk mayonnaise

  • 1/2 spsk mangochutney

  • 2 tsk karry

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1 tsk (sød) sennep

  • 1/2 tsk flydende honning

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i mindre stykker og svits på en pande i lidt smør. Krydr med salt, peber og timian (eller hvad du synes) og steg til det er brunet og gennemstegt.
  • Rør alle ingredienser til dressingen sammen.
  • Lun dit brød, smør med dressing og fyld op med salat, kylling, avocado og pesto – servér 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*