Salater, Sunde retter, Tilbehør

Spidskålssalat med broccoli, slikærter og avocado

Dagens grønne indslag; en skøn og simpel basis salat med spidskål, broccoli, slikærter og avocado – lige twistet lidt op med let syrlige tranebær og knasende græskarkerner 😊 Det hele er vendt i en hurtig sur/sød vinaigrette.
En salat, der er klar på under 10 minutter og som kan bruges til det meste.. 👌🏻

Mængden kan jo varieres, så der kan tilsættes mere eller mindre af spidskål og broccoli. Du kan også tilsætte små tomater i både eller andet grønt, tilføje lidt feta og evt udskifte græskarkerner med pinjekerner eller solsikkekerner. En god og nem salat med mange muligheder 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

10 min

Ingredienser

  • 1 lille spidskål

  • 1/2 broccolihoved

  • 2 modne avocadoer

  • 100 g slikærter

  • 1 dl tørrede tranebær

  • 1 håndfuld græskarkerner

  • Dressing
  • 3 spsk olivenolie

  • 1 spsk citronsaft

  • 1 tsk dijon

  • 1 tsk sukker el. honning

  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Rør dressingen sammen.
  • Snit kålen helt fint og vend sammen med dressingen, så det lige trækker, mens du laver resten.
  • Del broccolien i små buketter, hæld kogende vand over og lad det trække et minuts tid.
  • Skær avocado i tern og slikærter i mindre stykker.
  • Dræn broccoli for vand, skyl over med koldt vand og vend det i skålen med kål. Vend også slikærter og avocado i.
  • Anret i skål og top med tranebær og kerner, servér.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*