På udkig efter noget nemt, lækkert og hurtigt til påskebordet….? Æggesalat kunne være et godt bud… 🤗
Denne her er med karry og cornichoner (små syltede agurker) og smager bar skønt 🤗 De let syrlige agurker givet fint modspil til æg og karry. Skal den peppes endnu mere op, kan du tilføje et drys sprød bacon på toppen 👌🏻 Ønsker du variation, kan du tilføje små stykker æbler eller majs, peberfrugt osv – bar lige hvad du bedst kan lide 😊
Er du ikke lige i påskemood, er salaten også skøn bare til en god frokost eller hurtig aftensmad. Du kan nemlig, udover at bruge den på rugbrød, også sagtens komme den i fx et pitabrød. 😊
Detaljer
4 pers
5 min
Ingredienser
5 æg, hårdkogte
1 spsk cremefraiche
1 spsk mayonnaise
1 tsk karry
1 tsk dijonsennep
2 spsk cornichoner
1 lille bundt purløg
salt og peber
Sådan gør du
- Hak æggene groft og put dem i en skål.
- Hak også cornichoner og purløg og put i skålen.
- Put alle øvrige ingredienser i og vend det hele sammen. Smag til med salt og peber – servér, evt med hårdkogt æg og purløg som pynt 😊
