Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Pastaret med oksekød, peberfrugt og champignon i tomat/flødesovs


Super lækker og smovset pastaret med oksekød, tomat/flødesovs, peberfrugt, champignoner og soltørret tomat… 😍 Der er tilføjet lidt pikant flødeost til denne sovs, som giver skøn smag og rundhed til retten. Sammen med champignon, soltørret tomat og mørt oksekød giver det en gryderet med smæk på smag og på mums faktor. Og så er den både nem og hurtig at lave – en skøn hverdagsret og et hit hos store og små 👏🏻

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 300 g fuldkornspasta

  • 1 (rød)løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • smør til stegning

  • 150 g champignon, skåret i skiver

  • 350 g oksekød i strimler/tern

  • 1 dl soltørret tomat, skåret i tern

  • 1 rød peberfrugt, skåret i tern

  • 4 dl oksebouillon

  • 1 spsk tomatpuré

  • 1 dl fløde

  • 50 g pikant flødeost

  • 1 1/2 tsk paprika

  • 1/2 tsk salt

  • lidt peber

Sådan gør du

  • Sæt pastaer til kogning.
  • Svits rødløg og hvidløg i lidt smør på en dyb pande.
  • Tilføj champignon og steg med 2-3 min, til de er bløde og gyldne. Tilføj oksekød og lad det brune. Put peberfrugt og soltørret tomat på panden, svits et par min.
  • Tilføj resterende ingredienser, rør godt sammen og smag til.
  • Dræn pastaen for vand og vend i panden. Servér 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*