Aftensmad, Mad i ovnen, Mad på 30 minutter, Pizza

Lynhurtig pizza med pestocreme, rødbede, karamelliserede løg og feta

Lidt anderledes pizza? Denne her er med pestocreme, rødbeder, kartofler, karamelliserede løg og feta – sååå godt jo! 🤤
Jeg har lavet pizzaen med en hævefri bund – sådan en der bar skal æltes sammen og direkte i ovnen – så kan der nemlig være nybagt hjemmelavet-fra-bunden-pizza på bare 30 min 🤗👏🏻
Du får her en sprød pizzabund med søde løg, smagfulde rødbeder, blød salt ost og knasende pinjekerner på toppen 😍

Detaljer

Antal

1 pizza, 2pers

Forberedelse

10 min

Ovntid

8 + 5 min, 200 grader, alm ovn

Ingredienser

  • Pizzabund
  • 2 dl tipo00 mel (ellers hvedemel)

  • 1 dl vand

  • 1/2 tsk salt

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 spsk olie

  • Pestocreme
  • 1 1/2 spsk grøn pesto

  • 1 spsk flødeost naturel

  • Karamelliserede rødløg
  • 1 rødløg

  • 1/2 spsk smør/olie

  • 1/2 spsk rød balsamico el. anden eddike

  • salt og peber

  • Øvrigt fyld
  • 1 kartoffel, skrællet og skåret i tynde skiver

  • 1 rødbede, skrællet og skåret i tynde skiver

  • 1 håndfuld feta, smuldret

  • 2 spsk ristede pinjekerner

  • 1 håndfuld hakkede krydderurter

Sådan gør du

  • Bund
  • Rør alt sammen i en skål og ælt færdig på et meldrysset bord. 
  • Rul ud til pizzabund og put på bageplade. Stik lidt huller med en gaffel og forbag 7-8 min ved 200 grader alm ovn.
  • Pestocreme
  • Rør pesto og flødeost sammen.
  • Karamelliserede rødløg
  • Skær løgene i skiver og steg på en pande i smør ca. 10 min til de er bløde og gyldne. Tilføj balsamico og salt peber. Steg 2 min under omrøring og tag af varmen.
  • Tag pizzabunden ud, smør pestocreme på. Fordel kartofler, rødbeder og rødløg på pizzaen. Sæt tilbage i ovnen 5-6 min. Drys feta på og giv 2 min mere i ovn. Tag ud og drys med pinjekerner og urter 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*