Måltidssalater, Sunde retter, Vegetarretter

Buddhabowl med mango og søde kartoffelbøffer


Frokosten i dag blev denne top lækre buddha bowl med en base af kål og salat og så har jeg ellers bar fyldt på med farver og gode sager; søde kartoffelbøffer, mango, slikærter, blomkål og quinoa – og ikk at forglemme; en helt utrolig lækker og let spicy mangodressing 🤗 Uuuhm!


Man kan ikk andet end at blive en lille smule glad, når man sætter sådan en farvelade af skønne sager sammen og samtidigt er det både sundt, mættende og fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Buddha bowls er også ret så fikse til at få tømt ud i køleskabet. Man bruger jo bar hvad man har ender ud med alt godt i en skål peppet op med dressing, kerner og farver 😊


I denne bowl får du en perfekt kombi af sødt, salt, spicy, sprødt, knasende og cremet 👌🏻

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

20 min

Ovntid

25 min

Ingredienser

  • Søde kartoffelbøffer
  • 250 g sød kartoffel

  • 1 æg

  • 1 spsk rugmel

  • 1 dl havregryn

  • 1 spsk. tomatpuré

  • 1 fed hvidløg, knust

  • 1 tsk. paprika

  • 1/2 stødt spidskommen

  • salt og peber

  • Mangodressing
  • 1 dl skyr/yoghurt naturel

  • 1 spsk mayonaise

  • 1 1/2 spsk mangochutney

  • 2 tsk karry

  • 1 tsk sirup

  • 1/2 spsk limesaft

  • salt og peber

  • Øvrigt
  • 100 g spidskål + 1 spsk olie, salt/peber

  • 50 g blandet salat

  • 1 avocado, i skiver

  • 100 g blomkål, i små buketter

  • 75 g slikærter

  • 1/2 mango, i tern

  • 1 dl kogt quinoa

  • 1 spsk græskarkerner

Sådan gør du

  • Start med bøfferne; skræl og skær kartoffel i små tern og kog ca. 10 min, til de er møre. Put i skål sammen med øvrige bøf-ingredienser og mos alt godt sammen. Form små bøffer og tilbered 25 min i ovn ved 200 grader alm ovn.
  • Rør alle ingredienser til dressingen sammen og stavblend til jævn dressing.
  • Snit spidskål fint og steg i lidt olie på en pande, til det lige falder sammen.
    Anret nu alle tingene fint i en skål og top med græskarkerner 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*