Nem, hurtig og lækker frokost i dag; en simpel grov toast med luksus fyld i form af pesto, skinke, ost, chorizo, peberfrugt og oliven – ja den er godt loadet, men med en virkelig lækker smagskombi! Sødt og krydret, sprødt og blødt i skøn forening 🤗
Det kræver nærmest ikk en opskrift, den skal bar fyldes og så i maskinen… men engang imellem er det os bar godt at blive mindet om, at frokosten (eller aftensmaden) kan være nem og lynhurtig (vi snakker 5 minutters hurtig her 😄) uden at være kedelig overhovedet 🤗
Jeg bruger en panini, men du kan os bruge en toastmaskine, stege den på panden eller sågar varme den i ovnen… 😊👌🏻
Detaljer
1 toast
7 min
Ingredienser
2 grove skiver godt brød
1 spsk grøn pesto
1 håndfuld valgfri salat
2 skiver god skinke
1 skive ost
2 – 3 skiver chorizo
1 skive peberfrugt
1 spsk grønne oliven
Sådan gør du
- Smør dine brød med pesto, put fyldet på den ene skive brød og klap sammen med den anden skive. Rist, steg eller ovn varm til brødet er sprødt og osten smeltet – server 😍
