Bagværk, Cookies, Glutenfrit

Sunde chokoladecookies med tranebær

Jeg har forsøgt mig med sunde cookies; glutenfri og uden raffineret sukker og jeg har ærlig talt svært ved at få armene ned over resultatet 👏🏻 Det ikk fordi jeg pludselig skal leve gluten – eller sukkerfrit, men bar engang imellem syns jeg det kan være rart med et sundere alternativ. Og når man nu kan lave noget, der bare er top lækkert, er det helt okay!

De her cookies smager såååå godt! De er loaded med frø og kerner, mandler og havregryn. Derudover sørger små chunks af mørk chokolade og tørrede tranebær for en ret så luksus-lækker smag og fornemmelse, når man spiser dem 😍
Cookiesne er sprøde udenpå, chewy indeni, fyldt med knas og med små bidder af let syrlige, seje tranebær 🤗 Derudover er de med hele 4 slags frø; chiafrø, solsikkekerner, græskarkerner og sesamfrø – tilsammen bidrager de med protein, fiber og vitaminer 👌🏻
De er både nemme og hurtige at lave og så smager de bar dejligt, selvom de næppe fås sundere – et hit! 😊

Ingredienslisten er lidt lang, men fortvivl ikke – det meste har du nok i huset. Og hvis ikke kan én eller flere af nødder/kernerne sagtens udelades. De smager helt fint alligevel! 😊

Detaljer

Antal

12 stk

Forberedelse

10 min

Ovntid

10 min<br>200 grader, alm ovn

Ingredienser

  • 1 dl (glutenfri) havregryn

  • 1/2 dl mandelmel (kan erstattes af andet mel)

  • 1/2 dl solsikkekerner

  • 1/4 dl græskarkerner

  • 1/4 dl sesamfrø

  • 2 spsk chiafrø

  • 1/4 dl hakkede mandler

  • 1/2 dl tørrede tranebær

  • 50 g grofthakket mørk chokolade

  • 1/2 tsk stødt kanel

  • 1/4 tsk salt

  • 1/2 tsk vanillesukker

  • 1/2 dl lys sirup (kan erstattes af en moden, most banan)

  • 1 spsk peanutbutter

  • 1 æg

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader, alm ovn.
  • Mix de tørre ingredienser i en skål (havregryn, mandelmel, frø, kerner, mandler, tranebær, chokolade, kanel, salt og vanillesukker).
  • Tilføj de våde ingredienser til skålen (sirup, peanutbutter og æg) og rør alt godt sammen.
  • Brug en ske til at sætte klatter af dej på en bageplade med bagepapir, tryk dem let flade, så de får cookies form. Dejen flyder ikk ud, cookiesne får den form de har på bagepladen.
  • Bag 10 min til de er fine og gyldne.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*