Aftensmad, Mad i ovnen, Sunde retter

Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og avocado

Aftensmaden i dag blev af den sunde, men virkelig lækre og smovsede slags 😍 Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og frisk avocado 🤗
Alt serveres samlet i dette fad og er lige til at spise som det er – det smager bar dejligt! 👌🏻
Af rodfrugter har jeg brugt sød kartoffel, gule og røde rødbeder og gulerødder og dertil lidt rødløg. 😊 Det hakkede oksekød er krydret godt og går bar super godt til rodfrugterne. På toppen sørger lidt smeltet ost og avocado for at gøre dette til en rigtig comfortfood -ret 🤗

Retten er super nem, tar ikk mere end 15 minutters tid at forberede og resten af tiden er ovntid 😊
Du kan bruge lige præcis de rodfrugter du synes, pastinak, knoldselleri og jordskokker ville fx også være godt og oksekødet kan du skifte ud med hakket kyllingekød, hvis du synes.

Uanset hvad er det en lækker, smovset ret, der smager herligt og som er fyldt med sunde godt sager 😍

Skal det være ekstra luksus, så lav en guacemole og server til 👏🏻

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

15 min

Ovntid

30 min

Ingredienser

  • 500 g rodfrugter (fx knoldselleri/pastinak/gulerødder/sød kartoffel/rødbeder osv)

  • 1 rødløg, i grove skiver

  • 3 spsk olivenolie + lidt salt og peber

  • 450 g hakket oksekød

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 1/2 tsk spidskommen

  • 1/2 tsk stødt koriander

  • 1 fed hvidløg, presset

  • 2 håndfulde revet ost

  • 1 avocado i tern til topping

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader, alm ovn.
  • Skræl og skær rodfrugter i små tern, læg dem i et ovnfast fad sammen med rødløgene og vend det hele sammen med olie og salt/peber.
  • Brun oksekødet i en gryde og krydr med salt, peber, spidskommen og koriander. Tilføj revet hvidløg og smag til. 
  • Hæld oksekødet i fadet og bland med rodfrugterne.
  • Fordel revet ost i fadet og tilbered 30 min i ovnen.
    Til servering toppes med frisk avocado 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*