Glutenfrit, Måltidssalater, Retter med fisk, Salater, Sunde retter

Buddha bowl med bagte søde kartofler, laks og avocadodip

Buddha Bowl – sundt, mættende, farverigt og sprængfyldt med vitaminer og antioxidanter. Buddha bowls er praktisk talt alt godt i én skål med mulighed for, at variere i det uendelige.

Det er egentlig ret ligetil at lave buddha bowls og så er det sjovt! Jeg bliver ihvertfald lidt glad i låget af at lege med farver, strukturer og smage og ende med at indtage noget, der både er pænt, lækkert og godt for kroppen. 😊

Når du skal lave en bowl, tager du bare udgangspunkt i hvad du har af frugt, grønt, nødder, kerner osv. Du starter med en god, mættende base af fx salat/kål/rodfrugter og derefter skal du have frugt og grøntsager (fx tomater, agurk, peberfrugt, blomkål, broccoli,avocado, bær osv,). Derudover skal du og ha en form for protein (fx kikærter, quinoa, falaflermv.) eller protein i form af fisk/kød. Endelig slutter du af med en form for dip/dressing og lidt knas på toppen (frø, nødder, kerner).

Altså 5 ting at tage udgangspunkt i og så er du dækket ind med grøntsager, proteiner, kostfibre OG mæthedsfornemmelse. Samtidigt er der mulighed for, at få tømt ud i køleskabet 😁

Denne her bowl er med bl.a salat, kål, bagte søde kartofler, laks og avocadodip – et herligt mix af sprødt, blødt, knasende og cremet. 👏🏻

Mængderne du skal bruge i din bowl kan variere lidt efter, hvor sulten du er… men lav rigeligt, så du bliver mæt😊

Detaljer

Antal

1 skål

Forberedelse

10 min

Ovntid

20 min

Ingredienser

  • 1 sød kartoffel + olivenolie + salt og peber

  • 1 håndfuld grøn, blandet salat

  • 1 håndfuld spidskål

  • 1 gulerod

  • 1/2 gul peberfrugt

  • 1/2 avocado

  • 50 g varmrøget laks

  • 1 spsk sorte sesamfrø

  • Avocadodip
  • 1 moden avocado

  • 1 spsk græsk yoghurt/cremefraiche/yoghurt naturel

  • 1 tsk citronsaft

  • 1/2 fed hvidløg

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med de bagte søde kartofler; skræl og skær kartoflen i tern. Læg ternede i et ovnfast fad og vend sammen med olie, salt og peber. Tilbered 20-25 min i ovn ved 200 grader, alm ovn.
  • Imens kan du klargøre grøntsagerne;
    Spidskål snittes fint, guleroden skrælles og laves derefter til strimler med skrælleren, peberfrugt skæres i tern og avocado i skiver.
  • Anret salat og kål i bunden af en skål og fordel grøntsager og laks ovenpå.
  • Lav nu dippen ved at blende avocadoen med cremefraiche, citron og hvidløg – smag til med salt og peber.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen og tilføj til skålen sammen med dip. Drys med sesamfrø – servér 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*