Pastaretter, Sunde retter, Vegetarretter

Vegetarisk pastaret med valnøddecreme, squash og parmesan


Pasta er altid godt! Især i en ekstra smovset udgave og lækker udgave 🤗
Denne her pastaret er så nem og hurtig, at man næsten tror det er løgn, og så smager den forrygende! Den er frembragt af ganske få og simple ingredienser, men smager som et lille mesterværk 👌🏻 På tallerkenen er spaghetti vendt i en smagfuld valnøddesauce og toppet med frisk persille og parmesan… uuuhm 🤗
Den tar ikk mere end 15 min at trylle frem og så den faktisk også vegetarisk, men mangler absolut intet på smag 😍 Perfekt på hverdage, som comfortfood i weekenden, på kødfrie dage og ja – selv til gæster 👌🏻

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

15 min

Ingredienser

  • 400 g fuldkornsspaghetti

  • 50 g pinjekerner

  • 150 g valnødder

  • 2 spsk rasp

  • 3 fed hvidløg

  • 2 spsk olivenolie

  • 1/2 spsk citronsaft

  • 1 tsk flagesalt og lidt friskkværnet peber

  • 3 dl (madlavnings)fløde

  • 1 squash, groftrevet

  • Topping
  • Parmesanflager

  • Frisk persille

Sådan gør du

  • Sæt pasta til kogning – den skal være al dente.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande og blend dem derefter sammen med valnøddekerner, rasp, hvidløg, olivenolie, citronsaft, salt og peber.
  • Kog fløden let op i en gryde eller dyb pande og rør nøddeblandingen i.
  • Dræn pastaen for vand og vend i flødeblandingen sammen med squash.
  • Smag til og lad simre 3 minutter. Anret på tallerken og top med parmesan og persille 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*