Uuuhm – marcipan, nougat og chokolade går man aldrig galt i byen med 👏🏻 Tilføj lidt chewy karamelfudge og så blir det bar endnu bedre 👌🏻
Måske nogle af jer skal holde en lille julefrokost her mellem jul og nytår..? Så er de her både lækre og dekorative til slikfadet… 😊
De skønne snitter er både nemme, hurtige og super gode! Sådan nogle, der kan laves på 10 min og så er det bar at vente tålmodigt til chokoladen er størknet 😊
Detaljer
Ca. 12 stk
10 min
30 min
Ingredienser
200 g marcipan
150 g nougat
50 g karamelfudge
150 g mørk chokolade
25 g hvid chokolade
Sådan gør du
- Find et lille firkantet fad og put bagepapir i.
- Rul marcipanen ud, så den passer nogenlunde i størrelsen på fadet. Marcipanlaget skal være 8-10 mm tykt sådan ca. 😊
- Skær nougaten i skiver og placér den ovenpå marcipanen. Tryk marcipan og nougat let sammen og læg op i fadet.
- Skær fudge firkanterne i små bitte firkanter og drys dem ovenpå nougaten.
- Smelt den mørke chokolade og hæld den i fadet, så den dækker fudgen.
- Hak den hvid chokolade fint og drys det øverst.
- Sæt på køl en halv times tid og skær derefter snitter ud. Servér 🤗
Mere konfekt? Find det her!