De her fineste kranse med marcipanremonce og lemoncurd er på én gang søde, bløde, syrlige og perfekt snaskede… 😊
Den smukke gullige farve gør dem oplagte som alternativ til de klassiske luciboller, der ofte serveres på Luciadag d. 13 december. Deraf også navnet. Men kransene er skønne hele december (og resten af året også) og kunne være ganske oplagte her i ferien, hvor der måske skal bages lidt 😊
Dejen er nem og lækker at arbejde med og mens den hæver, kan du lave remonce og curd – begge dele nemme at lave. Så er det li klar til at komme på dejen, som snoes til kranse og så i ovnen… 😊
Detaljer
14 stk
30 min
1 time
20 min<br>200 grader
Ingredienser
- Dej
75 g smør
2 1/2 dl mælk
25 g gær
1/4 tsk. stødt safran
75 g sukker
et nip salt
1 æg
500 g hvedemel
- Lemoncurd
1 dl citronsaft
150 g sukker
3 æg
1 tsk citronskal
60 g smør
- Marcipanremonce
100 g blød smør, stuetemperatur
100 g sukker
125 g marcipan
Sådan gør du
- Dej
- Smelt smørret i en lille gryde og hæld derefter smørret i en skål. Rør mælken i og opløs så gæren i den lune blanding (den må ikk være varmere end lillefingervarmt).
- Rør safran, sukker, salt og æg i.
- Tilsæt melet lidt af gangen, rør godt og ælt dejen færdig på et meldrysset bord. Sæt til hævning 1 time.
- Lemoncurd
- Bland citron, sukker og æg i en lille gryde. Varm det op ved middelvarme under omrøring – sørg for det ikke koger.
- Når massen begynder at tykne lidt tilsættes smør og citronskal. Forsæt med at piske indtil det begynder at tykne – konsistensen skal være som en vaniljecreme.
- Sæt curden på køl indtil du skal bruge den.
- Marcipanremonce
- Pisk smør, sukker og marcipan godt sammen, så du får en sammenhængende masse.
- Samling af kransene
- Rul dejen ud til et rektangel, 5-6mm tykt.
- Fordel først remonce og derefter curd på dejen – smør godt ud til kanterne
- Fold dejen sammen på midten og skær 14 strimler ud af den. Sno hver strimmel og form som kranse (se evt. fremgangsmåde i video).
- Placér kransene på en bageplade og bag 15-20 min i en 200 grader forvarmet ovn.