Aftensmad, Efterår, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter, Tøm køleskabet, Vinter

Klassisk mørbradgryde med bacon, cocktailpølser og tomat/paprikasovs

Simreret på menuen i disse kølige dage? Et forslag kunne være denne mørbradgryde med bacon, cocktailpølser, masser af grønt og en fyldig, cremet sovs med tomat og paprika.. 😍


Jeg elsker efteråret og vinteren med alle dets gryderetter… Der er bar noget fornøjeligt ved at stryge gennem køleskabet, tømme ud i resterne og trylle dem ned i en gryde, hvor de forvandles til lækre, smagfulde retter, der bar indbyder til hygge 😊

Denne her er med champignon, gulerødder, cocktailpølser og selvfølgelig det møreste mørbradkød – alt sammen serveret med ris og kålsalat. Er du mere til kartoffelmos, kan den snildt serveres med det i stedet!

Den er nem at lave og klar på godt en halv time 🤗

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 150 g bacon i tern

  • 2 løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 300 g champignoner, skåret i skiver

  • 350 g svinemørbrad, afpudset og skåret i tern

  • 2 gulerødder, skåret i tern

  • 150 g cocktailpølser

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 1 spsk tomatpuré

  • 1 spsk paprika

  • 1 tsk dijonsennep

  • 2 1/2 dl fløde

  • 2 1/2 dl svinebouillon

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Svits bacon i en gryde, til det er sprødt. 
  • Tilføj løg, hvidløg og champignon – steg til løgene er bløde og gennemsigtige.
  • Tilføj mørbrad og steg med til kødet er brunet.
  • Tilføj alle øvrige ingredienser og lad det hele simre 20-25 min.
  • Smag til med salt og peber og servér med ris eller kartoffelmos og en god salat 😊

Inspiration til salaten? Her finder du nogle lækre og nemme kålsalater, som går perfekt til gryderetter:

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*