Aller første december i dag og sikke jeg har glædet mig! Jeg elsker julen! Hyggen, julelysene, spændingen, familiehyggen, magien og lyset i mine ungers øjne – ja bare det hele!
Det betyder også, at der skal sendes masser af juleopskrifter afsted til jer. 🤗 Vi lægger ud med de her virkelig lækre julefrikadeller. Frikadeller kan jo spises hele året men de her med et strejf af julens krydderier er helt oplagte nu og i den kommende tid – og de smager faaantastisk! 👌🏻 Sprøde udenpå, bløde og møre indeni, krydrede og fyldt med smag. De er lavet med både nelliker, ingefær og muskatnød, hvilket klæder den lille klassiker helt utrolig godt. Server dem til en rugbrødsmad eller med brun sovs, kartofler og rødkål – uanset hvad, har du her et sikkert hit 🤗
Detaljer
ca. 12 stk
20 min
Ingredienser
500 g hakket svine – og kalvekød
1 lille løg
2 fed hvidløg
1/2 dl mel
1/2 dl havregryn
2 spsk rasp
2 æg
1 dl mælk
1 tsk salt
1/2 tsk peber
1/2 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødt nellike
1 tsk stødt muskatnød
Smør til stegning
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg fint og tilføj til en skål sammen med alle de øvrige ingredienser.
Rør alt godt sammen. - Varm en pande godt op, og put smør på.
- Form dine frikadeller og steg dem på panden.
Servér 😊
