Aftensmad, Efterår, Simremad og gryderetter, Suppe, Tøm køleskabet, Vinter

Gullaschsuppe med oksekød og rodfrugter

En helt igennem skøn efterårs – og vintetret; gullaschsuppe med det møreste oksekød, massevis af rodfrugter, knald på smagen og parmesan på toppen.. 😍
Kød og grønt skal blot skæres og så i gryden med de andre gode sager og så står der ellers og hygger sig en times tid, mens den skønneste duft spreder sig; nemt og lækkert!
Perfekt til weekendmenuen eller på hverdage, når maden bar gerne må passe sig selv… 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

15 min

Simretid

60 min

Ingredienser

  • 500g oksekød, fx bov – skæres i tern

  • 2 løg, finthakket

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 2 spsk olivenolie

  • 1 1/2 spsk paprika

  • 2 dl rødvin

  • 1 dåse flåede tomater

  • 5 – 6 dl vand

  • 2 oksebouillonterninger

  • 3 laurbærblade

  • 500 g rodfrugter (fx gulerod, pastinak, kartoffel, knoldselleri mv.), skrælles og skæres i tern

  • 1 peberfrugt

  • salt og peber

  • Topping
  • Parmesanflager

  • Frisk, hakket persille

Sådan gør du

  • Klargør kød, grøntsager og rodfrugter.
  • Svits løg og hvidløg i olivenolien sammen med paprika. Tilføj kødet og lad brune let.
  • Tilføj rødvin, flåede tomater, vand, bouillonterninger og laurbærblade. Lad simre under låg 45 min.
  • Tilføj rodfrugterne og peberfrugt og lad simre yderligere 15 min – til rodfrugterne er møre.
  • Smag til med salt og peber og server med parmesan og et drys persille 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*