Bagværk, Brød og boller, Familiefavoritter

Verdens bedste chokoladeboller

0 comments

Findes der egentlig noget bedre end nybagte lune chokoladeboller på sådan en lidt grå efterårsdag? Eller faktisk på en hvilken som helst dag? Jeg tror det ikke! Denne opskrift er den bedste jeg endnu har lavet på chokoladeboller, de bliver simpelthen lige som jeg vil have det; smørbløde og luftige, fyldt med små flydende chokoladebomber og et tvist af kardemomme 😍🙌🏻 De smager faaantastisk! Og de blir kun endnu bedre med smør på og en kop kaffe eller kakao til 😍

Som bonus er de nemme at lave og lav bar en god stor portion, de kan nemlig sagtens fryses og lunes efter behov – så bliver de som nybagte 😊

Detaljer

Antal

Ca. 15 stk

Forberedelse

10 min

Hævetid

1 time

Bagetid

15 min

Ingredienser

  • 2 dl kærnemælk

  • 1 dl varmt vand

  • 35 g gær

  • 40 g sukker

  • 3 æg (2 i dejen + 1 til at pensle med)

  • 450 g hvedemel + 25 g til æltning

  • 100 g rugmel

  • 1 tsk. stødt kardemomme

  • 1 tsk vanillesukker

  • 1/2 tsk salt

  • 50 g blødt smør

  • 100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Rør mælk og vand sammen. Opløs gæren i den lune blanding.
  • Rør sukkeret og de 2 æg ud i. 
  • Tilsæt mel, rør godt sammen og hæld dejen ud på meldrysset bord, hvor du ælter den videre med hænderne. 
  • Skær smøren i små tern og ælt den ind i dejen sammen med den hakkede chokolade. Ælt med hænderne til smør og chokolade er jævnt fordelt og dejen glat og smidig.
  • Sæt dejen til hævning ved stuetemperatur i en time. 
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Del dejen i 15 stykker, form boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve 15 min. 
  • Rør det sidste æg sammen og pensl bollerne med det. Bag bollerne 15 min i den forvarmede ovn og server dem une 🤗👌🏻

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*