Bagværk, Efterår, Kager

Svampet æblemazarin kage med mandler og kanelsukker

Efteråret er tid for æbler – og masser af dem. Brug dem i alverdens bagværk og skab de skønneste kager, boller mv. Her får I en super simpel, men ikke desto mindre, virkelig lækker og svampet æblemazarin kage med små stykker æble og et knasende toplag af nødder og kanelsukker. Nyd den til eftermiddagskaffen eller servér den med lidt vanilleis og du har en lækker dessert…. 😊

Kagen er klar i et ruf og går perfekt til efterårshyggen! Kan også laves på forhånd, da den holder sig fint et par dage på køl 😊

Detaljer

Antal

6 pers

Tilberedning

10 min

Ovntid

30 min

Ingredienser

  • 100 g revet marcipan

  • 100 g stuetempereret smør

  • 100 g sukker

  • 1 tsk vanillesukker

  • 2 æg

  • 40 g hvedemel

  • 1 knsp. salt

  • 2 syrlige æbler

  • Toplag
  • 1 spsk sukker

  • 1/2 tsk. stødt kanel

  • 25 g mandler

  • Til servering
  • Vanilleis eller vanillecreme

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Riv marcipanen groft og pisk den sammen med smør, sukker og vanillesukker.
  • Pisk æggene i.
  • Rør mel og salt i.
  • Skær æblerne i små tern og vend dem i dejen.
  • Smør dejen ud i et og ovnfast fad (ca. 20×20 cm) beklædt med bagepapir.
  • Hak mandler og rør sukker og kanel sammen. Drys mandler og kanelsukker ovenpå dejen.
  • Bag 30 min i en forvarmet ovn.
  • Spis som den er eller server med vanilleis og creme 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*