Aftensmad, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Pastaret med kylling i champignon-flødesovs

Nem og cremet pastaret på menuen i dag… 🤗
På bordet på en halv times tid og god – også til ungerne.
Pastaen får skønt selskab af mør, krydret kylling, porrer og en champignon/flødesovs. Og så toppes det lige med en omgang revet parmesan for prikken over i’et. 😍
Det hele laves én pande, hvor det får lov at simre og tage smag – en skøn hverdagsret 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 300 g pasta

  • 350 g kyllingefilet, skåret i tern

  • 200 g champignon, skåret i skiver

  • 1 porre, skåret i skiver

  • smør til stegning

  • 3 dl vand

  • 1 hønsebouillonterning

  • 2 dl fløde

  • 1 spsk ketchup

  • 1 tsk tørret oregano

  • salt og peber

  • Topping
  • Revet parmesan

  • evt. lidt frisk persille

Sådan gør du

  • Sæt pastaen til kogning i en gryde i letsaltet vand.
  • Steg champignon på en pande i lidt smør, 3-4 min.
  • Tilføj kylling og lad det brune.
  • Tilføj porrer til panden og steg med 2-3 min. 
  • Tilføj vand, bouillon, fløde, ketchup og krydderier. Lad det simre 5-7 min, mens pastaerne blir møre.
  • Dræn pastaen for vand og vend i panden. Lad simre et par minutter mere.
  • Smag til og servér med revet parmesan og persille 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*