Bagværk, Brød og boller, Frokost og madpakkeinspiration

Madmuffins med skinke, ost og spinat

Her får I de skønneste mad-muffin med fyld af skinke, ost, spinat og purløg. De er både bløde, lækre og fyldt med smag og så skal de ikke hæve eller noget! De kan røres sammen på få minutter og så det bare i ovnen med dem – så er der lækkert hjemmebag til madpakken, udflugten, eftermiddagssnacken eller andet.

Du kan fylde lige det i dem, du synes. Jeg bar fx også eksperimenteret med soltørrede tomater, chorizo og spinat – det smager også dejligt! Men denne udgave er og bliver favoritten, som vi laver igen og igen 😊

Sådan en omgang her kan være klar på ca. 30 minutter og er velegnede til fryseren, så bag bare en ordentlig stak! Holder sig dog også fint friske et par dage på køl – lun dem evt. lige få minutter inden de spises, så er de som nybagte 😊

Detaljer

Antal

12 stk

Forberedelse

5 min

Ovntid

25 min

Ingredienser

  • 2 æg

  • 2 dl mælk

  • 1/2 dl smagsneutral olie (fx solsikkeolie)

  • 180 g hvedemel

  • 100 g rugmel

  • 1 tsk paprika

  • 1/2 salt

  • 1/4 tsk peber

  • 1 1/2 tsk. bagepulver

  • 50 g frisk spinat

  • 100 g skinkestrimler

  • 1 håndfuld frisk purløg

  • 75 g revet ost

  • 2 spsk. græskarkerner til drys

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pisk æg, mælk og olie sammen.
  • Rør mel, krydderier og bagepulver i.
  • Hak spinaten, skinken, purløgen og osten og vend i dejen.
  • Fordel i muffinsforme, drys med græskarkerner og bag 20 -25 min, til de er gyldne og gennembagte. 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*