Aftensmad, Familiefavoritter

Sliders med hakkebøf, ærtepuré og spejlæg

Sliders; det ku godt være et bud på den perfekte weekendmenu!
Disse små burgere i hapsevenlig størrelse er med ærtepuré, hakkebøf, bacon, syltede løg og spejlæg – mums en kombi! Jeg har ikk prøvet spejlæg i en burger før, men det er super godt! Den farverige ærtepuré tilføjer friskhed og de syltede løg lidt sødme – i det hele taget bare et godt mix 😊
Det er både nemt og hurtigt at få det her på menuen og ret hyggeligt med byg selv burger 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 8 slider buns

  • 2 håndfulde frisk salat

  • 1 pk bacon i skiver

  • 8 æg, lavet til spejlæg

  • syltede rødløg (opskrift her)

  • Hakkebøffer
  • 500 g hakket oksekød

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 1 spsk mel

  • salt og peber

  • Ærtepuré
  • 500 g frosne ærter

  • 2-3 spsk cremefraiche

  • 1 fed hvidløg

  • 1 spsk citronsaft

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Hakkebøffer
  • Rør alle ingredienser til bøfferne sammen og form 8 små, flade bøffer af farsen. Steg dem på en (grill)pande i lidt smør.
  • Ærtepuré
  • Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand, lad trække 2-3 min. Dræn ærterne for vand og blend dem sammen med cremefraiche, hvidløg og citron. Smag til med salt og peber.
  • Sprødsteg bacon og lav spejlæggene.
  • Varm til sidst burgerbollerne og saml så dine burgere med puré, salat, bøf, syltede rødløg, bacon og spejlæg 😍

Flere skønne burgere? Her er et par bud! 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*