Aftensmad, Simremad og gryderetter, Tøm køleskabet

Stegt couscous med kylling og grønt

Aftenens menu krævede et minimum af indsats, men var både sund, mættende, fyldt med smag og klar på bare 10 min – det kan bar noget ind imellem. Og samtidigt blev der tømt ud i resterne 😊
I skålen er stegt couscous med krydret kylling, spidskål, gulerødder og squash… 😊
Couscoussen ku lige så godt ha været ris, bulgur eller whatever lignede, du har en rest af. Kyllingefileten var i overskud fra en anden dag, men kunne skiftes ud med hakket kød eller andet overskudskød – og grøntsagerne, ja der bruger du bare lige, hvad du har.. 😊 Det hele er smagt til med soja, salt, peber og lidt karry – simpelt, men lækkert 😊
Her får I opskriften med, hvad jeg brugte, så er der lidt at gå ud fra, og så skiftes bar ud efter behov.

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

15 min

Ingredienser

  • 1 skalotteløg (el. alm. løg, forårsløg el. rødløg)

  • 2 fed hvidløg

  • smør til stegning

  • 200 g kyllingefilet (el. andet kød)

  • 3 dl kogt couscous (el. ris, bulgur, perlebyg el. lign)

  • 1/2 spidskål

  • 2-3 gulerødder

  • 1/2 squash

  • 1-2 spsk soya

  • 1 tsk karry (kan udelades)

  • salt, peber

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg og svits i lidt smør på en pande.
  • Skær kylling i tern og tilføj til panden, krydr med salt og peber og steg til det bruner let.
  • Snit kålen fint og riv gulerødder og squash – tilføj til panden og steg 2-3 min.
  • Tilføj soya og karry og smag til med salt og peber. Servér 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*