Aftensmad, Mad i ovnen, Pizza

Pizza med mozzarella, skinke og pesto

Nem, sprød og smagfuld søndagspizza med mozzarella, parmaskinke og grøn pesto. På toppen frisk rucola og ristede pinjekerner.. helt simpelt, men det smager faaantastisk! 🤗

Pesto er jo bar altid genialt på pizzaer; det tilføjer masser af smag og cremethed. Den salte skinke suppleres perfekt af de nøddeagtige pinjekerner og den milde mozzarella – et virkelig herligt mix.

Dejen er rørt sammen på få minutter, så skal den bar hæve, fyldes med gode sager og bages – så har du lynhurtigt en skøøøn pizza klar 😊

Detaljer

Antal

1 pizza, 2 pers

Tilberedning

10 min

Hævetid

1 time

Ovntid

20 min

Ingredienser

  • Dej til bund
  • 1 1/2 dl lunken vand

  • 25 g gær

  • 1 spsk olie

  • 1/2 tsk salt

  • 2 dl tipo00 mel (kan erstattes af hvedemel)

  • 1 dl rugmel

  • Fyld
  • 2 spsk olivenolie

  • 2 håndfulde revet mozzarella

  • 1 pk parmaskinke (70g)

  • 2 spsk grøn pesto

  • 2 håndfulde frisk rucola

  • 2 spsk pinjekerner

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet og rør olie og salt i.
  • Tilføj begge typer mel og rør godt sammen. Ælt færdig på et meldrysset bord til en fin og glat dej. Sæt til hævning 1 times tid ved stuetemperatur.
  • Rul dejen ud til en bund og forbag 7-8 min i en 200 grader forvarmet ovn.
  • Imens ristes pinjekerner på en varm, tør pande, til de er let gyldne.
  • Tag bunden ud af ovnen og pensl med olivenolie. Fordel osten på bunden og fordel skinken ovenpå. Sæt små klatter af grøn pesto. Bag ca. 10 min til osten er smeltet og pizzaen gylden.
  • Tag pizzaen ud af ovnen og fordel rucola og pinjekerner på den – velbekomme! 😊

Mere pizzainspiration? Find det her!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*