Aftensmad

Sprøde tortillas med spicy oksekødsfyld og hjemmelavet salsa

Her får I en helt fantastisk lækker ret, som både er sprød og tilpas snasket, frisk og lidt spicy – et helt perfekt og virkelig smagfuldt mix. I de sprøde tortillas er lækkert oksekødsfyld, som har fået smag fra bl.a. krydderier, jalapenos og en mild salsa. Ovenpå oksekødet er der revet ost, som bliver smovset og cremet, når det varmes i ovnen sammen med resten. Det er også i ovnen at tortillasene trylles lækkeret sprøde.

På toppen af det hele finder I en frisk, hjemmerørt salsa af blandt andet tomater, avocado og peberfrugt. Og så en cremet guacamole on the side. 😍 Kan du se det for dig..? Eller nærmere… smage det…? 🙂 Jeg kan ihvertfald fortælle, at det er helt fantastisk og måske en af mine yndlings smovse-retter pt. Guacamolen kan du lave selv, hvis du har lyst, men ellers fungerer en købt også rigtig fint! 😊

Det hele er nemt og rimelig hurtigt at lave, på godt en halv times tid, kan du have det klar.. 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

20 min

Ovntid

15 min

Ingredienser

  • Tortillas
  • 12 mini tortillas (eller 6 store)

  • 400 g hakket oksekød

  • smør til stegning

  • 1 rødløg, finthakket

  • 3 fed hvidløg

  • 1 revet squash

  • 2 spsk jalapenos, skåret i tern (kan udelades)

  • 1 brev tex mex (el. lign) krydderimix

  • 2- 3 spsk mild salsa

  • salt og peber

  • 200 g revet ost

  • 100g cherrytomater, skåret i tern

  • Salsa
  • 400 g cherrytomater, skåret i små tern

  • 2 modne avocadoer, skåret i tern

  • 1/2 rød peberfrugt, skåret i tern

  • 1 1/2 spsk lys balsamico

  • 1/2 spsk limesaft

  • 1 håndfuld frisk, hakket persille

  • friskkværnet salt og peber

  • Desuden
  • Olie til pensling

  • Guacamole

Sådan gør du

  • Svits løg og hvidløg i en gryde i lidt smør. Tilføj kødet og lad det stege med til det bruner. Tilføj squash, krydderi og salsa – smag til med salt og peber og lad simre 5-10 min.
  • Imens det simrer, laver du salsaen ved at røre alle ingredienserne sammen og smage til med salt og peber.
  • På hver tortilla placeres nu en god klat oksekødsfyld, lidt revet ost og lidt friske tomater i tern. Rul tortillaerne sammen og placer dem i et ovnfast fad med lukkesiden nedad, så de ikk går op. Pensl dem med olie og tilbered dem 15 min i en 200 grader forvarmet ovn – til de er sprøde og gyldne.
  • Server med salsaen og guacamole 😍

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*