Aftensmad, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Cremet pastaret med middelhavsstemning

-Cremet, simpel og smagfuld – det må være nogle af nøgleordene til denne skønne pastaret med middelhavsstemning i form af tomat, oliven, mozzarella og parmaskinke 😍

Ovennævnte skønne sager suppleres af stegte peberfrugter, som tilføjer masser af smag og dybde til retten.
Lav den med din favoritpasta og du har en herlig hverdagsret på nul komma fem 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 250 g pasta

  • 1 1/2 spsk olivenolie

  • 2 røde peberfrugter

  • 1 rødløg

  • 3 fed hvidløg

  • 1 spsk udstenede sorte oliven

  • 1 stængel bladselleri (kan udelades)

  • 1 dåse tomatpuré (140g)

  • 2 dl vand

  • 1-2 dl fløde

  • 2 friske tomater

  • 1 tsk paprika

  • salt og peber

  • Topping
  • 1 pk parmaskinke

  • 1 kugle mozzarella

Sådan gør du

  • Sæt pastaen til kogning i letsaltet vand.
  • Opvarm olien på en pande og skær peberfrugten i grove tern. Steg dem på panden ved høj varme, til de bruner let.
  • Hak løg og hvidløg og tilføj til panden, svits ved middel varme til løgene blir bløde. Hak oliven fint og skær bladselleri i små tern, tilføj til panden og svits 2 min.
  • Tilsæt tomatpuré, vand og fløde (spæd fløde til lidt af gangen til passende konsistens) og rør godt sammen.
  • Skær tomaten i tern og vend i panden.
  • Dræn pastaen for vand og tilføj til panden. Vend sammen og smag til med paprika, salt og peber.
  • Lad retten simre, mens du sprødsteger skinken på en pande med lidt olie.
  • Skær skinken i mindre stykker og servér den på toppen af pastaretten sammen med smuldret mozzarella 😊

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*